Gratis bøger til de heldige
Læseglade københavnere, der kommer forbi metrostationerne på Christianshavn og Kongens Nytorv eller Hovedbiblioteket i Krystalgade, vil fredag den 6. november få en ganske særlig oplevelse
Ikke mindre end 100 bibliotekarer er på gaden og deler gratis bøger ud for at markere åbningen af litteraturfestivalen KØBENHAVN LÆSER.
I alt 13.000 bøger er der til de læselyste, og der er noget for enhver smag: både børnebøger, faglitteratur samt skønlitteratur og biografier. Bøgerne er doneret af Gyldendal, People’s Press, Introite, Rosinante og Hans Reitzels Forlag. Så er der tomt på natbordet eller savner man godnatlæsning til ungerne, så er det en god ide at lægge vejen forbi de 100 bibliotekarer mellem kl. 15 og 16.30 fredag.

Forskellige information