Weekendens litterære tilbud for børn
Lørdag formiddag er for mange børnefamilier store-indkøbsdag. Køleskabet skal fyldes op og ungerne skal måske have nye vinterstøvler. Hvorfor ikke tage en pause fra ræset og supplere den novemberkolde indkøbstur med et godt tilbud? Både lørdag og søndag er der oplevelser for børnene
KØBENHAVN LÆSER byder på masser af litterære oplevelser for børnene lørdag d. 7. november og søndag d. 8. november
Forfatter Hanne Brandt fortæller om og læser op af sin nye børnebøg 'Tyvens Tøs' - som delvist foregår på Assistens Kirkegård i 1800 tallet. Det foregår søndag d. 8. november kl. 12-13 på Kulturcentret Assistens, Kapelvej 4.
Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade inviterer lørdag d. 7. november til minikoncert, hvor Alberte Winding både synger og fortæller. Benjamin Koppel akkompagnerer på keyboard. Det sker kl.11.
I Zoologisk Have er der lørdag formiddag dømt skæg og ballade, når kendte danske stand-up'ere læser højt af bogen 'STÅ OP! – Godmorgenhistorier for børn'. Det foregår hele dagen og er en oplagt mulighed enten før eller efter weekendens indkøb.
Det Poetiske Bureaus lørdagstilbud er poesi, kortprosa og dramatik med og uden musik. Så her kan man kigge forbi i Griffenfeldsgade 52 mellem 15-18.
De helt små mellem 0-6 år kan lørdag formiddag hvile benene i legetøjsbutikken KREA i Vestergade 4-6, som byder på højtlæsning kl. 11 og 13.
Foregår lørdagsindkøbene i Fields kan man mellem 13 – 17 møde Københavns Biblioteker, som uddeler gratis spændende bøger – dog mest rettet til unge.
