Vikingehistorier - Iduns Æbler
Bordteater med Conni Humeniuk
Hos guderne hersker der ro og harmoni, de holder sig i form ved at banke jætter, og holder sig evigt unge – og stærke! Men en dag da de vågner, er verden forandret. Idun, og hermed de æbler der holder guderne unge, er væk!! Thor og hans gode ven halvguden Loke må tage sagen i egen hånd og drage ud til verdens kant for at lede efter Idun – og ikke mindst æblerne.
Bagefter er der ”Rist en Rune” - værksted, hvor børnene laver kraft-armbånd, med deres eget navn ristet med runer!
Børnekulturhuset Sokkelundlille og Lærkevej bibliotek sætter fokus på historier fra dengang, man ikke havde bøger i Danmark, hvor bogstaverne hed runer og de blev ristet på sten og skind.
I den nordiske mytologi er der mange seje og sjove historier om guder, jætter og mennesker. Guderne og jætterne banker hinanden og er altid ude på at snyde hinanden, men også her kan der være glimt af venskab som f.eks. det mellem Tor og Loke.
Guderne opfører sig ofte som mennesker, og nogle gange bliver menneskene blandet ind i gudernes konflikter!
Børnekulturhuset Sokkelundlille har i forbindelse med ”København læser” fundet nogle af de bedste vikingehistorier frem, og præsenterer her en bordteaterforestilling med dukker, en fortæller-forestilling og værksteder.
