Hattedamer, homohøns og hollandske hættepessarer
Mellemkrigstidens seksualdebat var et blomstrende slagsmål fuld af sædelighedsfejder, idealisme, illegale aborter og swing, og vi kan love en aften fuld af lyrik, musik, vid og overraskende sexfakta.
Tidens digtere tog også dansefatning på tabuerne, og mangen en snerpe blev trådt over tæerne. I de år fik vi noget af den vildeste, smukkeste og mest originale danske lyrik der findes, og hvem skulle fremføre den, hvis ikke Kongelig skuespiller Bodil Jørgensen.
Hun er senest set som sønderjysk bondekone i Rytteriets dialektservice på DR2 og spiller lige nu Frostine i Molières Den Gerrige på Det Kgl. Teater. Men denne aften står den altså på tekster af Tom Kristensen, Jens August Schade, Hulda Lütken, Hans Scherfig m.fl.
Christian Graugaard har blandt andet skrevet digtsamlingen 'Febertræer', opslagsværket 'Sexleksikon - fra abe til Aarestrup', oplysningsbøgerne 'Kun for drenge - værd at vide om krop, følelser og sex', 'Kend din krop, mand' og det smukke hybridværk 'Corpus - rejser i menneskekroppen'.
Telefon: 35 42 83 62
Mail: chnede@kff.kk.dk
www: http://bibliotek.kk.dk/jag
