Science Fiction på Cafe Dan Turèll
Det bliver meget mere end flyvende tallerkener, der farer gennem Cafe Dan Turèlls lokaler den 9. november klokken 18-21, når forfatterne A. Silvestri, Arash Sharifzadeh Abdi, Jesper Rugård, Kenneth Krabat, Lonni Krause og Simon Christiansen entrer cafeen med science fiction på repertoiret. Nye verdener vil manifestere sig via forfatternes noveller, på bardisk og bord.
Nærmere præsentation:
Kenneth Krabat, den hedengangne formand for Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening, kendt for sine digtsamlinger og mange ord-events på nettet.
Arash Sharifzadeh Abdi, der debuterede i Hvedekorn nr. 4, 2009 med 3 digte.
Amdi Silvestri, mørke-digteren, der debuterer med en horror-inspireret novellesamling i oktober 2010.
Lonni Krause, der nedkom med interviewbogen "Ord, til alle sider" i 2009.
Jesper Rugård, en kløgtig science fiction-forfatter, der fx kan læses i novelleantologien "Den hemmelige Dal" fra 2009.
Simon Christiansen, der også har deltaget i science fiction-antologier. Kom forbi Cafe Dan Turèll og få en oplevelse, når København læser i november 2010!
Telefon: 33141047
