Menu
 

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside Members moellegadesboghandel Foredrag og oplæsning ved Martin Hall

Foredrag og oplæsning ved Martin Hall

Dandy, punker, digter og lydkunstner – kært barn har mange navne. En af Danmarks mest produktive og alsidige kunstnere, Martin Hall. Han læser op af sit forfatterskab og taler om forholdet mellem lyd og oplæsning
Foredrag og oplæsning ved Martin Hall

Martin Hall er uden tvivl en af Danmarks mest alsidige kulturpersonligheder. Allerede som teenager skrev han dansk musikhistorie som bannerfører for Danmarks eksperimenterende punkmiljø med epokegørende projekter som 'Ballet Mécanique' og 'Under For'. Næsten samtidig udsendte han sin første litterære samling – den vilde og kaotiske 'Genopbyggelsen er større end selve skabelsen'.
 

Siden har han eksperimenteret med en mangfoldighed af udtryk og har bevæget sig flanøragtigt mellem populærkultur og avantgarde. Fra flamboyant pop til støjcollager, fra sarkastiske kulturjournalistiske klummer til monumentale romanprojekter. I bogform har han senest markeret sig med romanen 'Kinoplex'.

Hall er umådeligt svær at sætte i bås, og derfor ved vi heller ikke præcis, hvad han finder på denne aften i Møllegades Boghandel. Men vi ved, at aftenen både vil byde på oplæsning fra forfatterskabet og foredrag om forholdet mellem lyd og oplæsning. Så kom og nyd en uforudsigelig aften i udsøgt selskab med den alsidige kunstner og dandy.

Telefon: 50 58 58 39

Mail: http://moellegadesboghandel.dk/

www: http://moellegadesboghandel.dk/?page_id=2

Tid, sted og pris
Møllegades Boghandel
Møllegade 8A
2200 København N
 
Pris:
kr. 0
 
Starttidspunkt:
09/11 2011 19:30
 
Sluttidspunkt:
09/11 2011 21:00

Kategori
oplaesning
Målgruppe
Alle