Mød Forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten
Der sættes fokus på den underskov af små danske forlag, som ofte frister en tilværelse i skyggen af de mere etablerede. Nu er vi nået til Forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten.
De små forlag kan nemlig meget, som de store ikke kan, og de er med til at holde litteraturen eksperimenterende, levende og i udvikling. Her er Forlaget Emancipa(t/ss)ionsfrugten ingen undtagelse, idet næsten alle udgivelser er håndholdte og håndlevede, og udsendes kun i meget begrænsede oplag.
Kasper Hesselbjerg kommer og fortæller om forlaget og hans eget virke, måske i selskab med Absalon Kirkeby. Sikkert og vist er det, at forfatterinden Amalie Smith efterfølgende vil læse op fra sin debut på forlaget, filmromanen 'Fabrikken Falder', der udkom sidste år og lynhurtigt blev udsolgt.
Telefon: 50 58 58 39
Mail: info@moellegadesboghandel.dk
www: http://moellegadesboghandel.dk/
