Indblik i Duna Ghalis verden
Duna Ghali læser sine digte op på dansk og arabisk. Bagefter drikker vi te og spiser arabiske kager.
Den irakisk-fødte Duna Ghali ved, hvordan det er at leve mellem to kulturer. Det er en af de ting, som hun tematiserer i sine digtsamlinger, hvoraf den seneste hedder "En have med duft af mand".
Denne eftermiddag læser Ghali op af sine digte på både arabisk og dansk. Læn dig tilbage, og fornem forskellene i lyd, rytme og stemning. Bagefter vil forfatteren fortælle om de to kulturers forskellige brug af billedsprog, metaforer og symboler. Til sidst byder Muhabeth på kaffe, te og arabiske kager.
Telefon: 7022 2950
