'Langhårsfrisure': udstilling på Sundby Bibliotek
Illustrator Rikke Villadsen har netop færdiggjort sin første bog til børn i samarbejde med forfatteren Kim Fupz Aakeson. 'Langhårsfrisure' udkommer på Dansklærerforeningens forlag d. 13. november. Bogen handler om Kim Fupz Aakesons barndom i 1960'erne og skal blandt andet give skolebørn i alderen 11-14 år et kulturhistorisk indblik.
Rikke Villadsen bruger nogle af de former og farver, man godt kunne lide i 1960'erne. Gamle Anders And blade og Bo Bedre danner f.eks. et grafisk og farverigt udgangspunkt for bogens illustrationer. Collagen samler hele arbejdet med skitser, udklip, referencer og færdige illustrationer.


