100 bibliotekarer deler bøger ud i Metroen
En central tanke med KØBENHAVN LÆSER er at give københavnerne mulighed for at møde litteraturen på uvante steder. På åbningsdagen d. 7. november vil passagererne i Metroen få tilbudt at få en bog med hjem til weekenden. 100 bibliotekarer vil fordele sig på fem metrostationer og forpladser med et godt udvalg af skønlitteratur, børnebøger og biografier.
Bøgerne er doneret af følgende forlag: Introite Publishers, Cicero, People's Press, Gyldendal, Rosinante&Co og Hans Reitzels Forlag.
Boguddelingen foregår i tidsrummet 15-16.30 på følgende metrostationer: Kongens Nytorv, Nørreport, Christianshavn, Frederiksberg og Vanløse.


