Torsdag 01 Marts 19.00 - 21.00

København læser syrisk litteratur

Arrangementet vil præsentere læsninger af følgende forfattere og oversættere: Odai Al Zoubi, June Dahy (Samar Yazbek), Naja Bjørnsson (Hanadi Zarqa) og Jan Pêt Khorto. Læsningerne vil repræsentere novelle-, roman- og poesigenrerne og vil ud over at være et manifest af en tid vise de læste forfatteres stil og deres personligheder som forfattere. Men først og fremmest udtrykker teksterne dramatiske forandringer, Syrien er gået fra en tilstand af fred til en tilstand af krig, stærkt udtryk af Hanadi Zarqa, der lever og skriver i Syrien. Odai Al Zoubis tekster stiller ind på episoder i livet der nu leves et nyt sted, og hvor der stilles spørgsmål, der ellers ikke ville være blevet stillet. Jan Pêt Khorto har tidligere skrevet på arabisk og er udkommet i dansk oversættelse i Danmark, men er begyndt at prøve kræfter med at give sin poesi udtryk på engelsk. Samar Yazbek vil være repræsenteret med sin roman Du må ikke dø (2017) hvor et Syrien på sammenbruddets rand skildres gennem en autistisk piges sind. Arrangementet vil henvende sig til et blandet dansk-arabisk publikum og vise den syriske litteratur som en del af det litterære Danmark.

Arrangeret af Det Syriske Kulturinstitut i Danmark.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox