Lørdag 24 Februar 15.00 - 16.00

Kom og læs med Læseforeningen!

 

I Læseforeningen arbejder vi for at skabe stærke læsende fællesskaber. I anledning af Kbh Læser inviterer vi til guidet fælleslæsning på tre udvalgte steder i byen. Her læser vi tre forskellige dage manifest-inspirerede tekster om menneskesind, fremtider og identiteter. Guidet fælleslæsning er højtlæsning med indlagte pauser, hvor der er plads til, hvad der nu melder sig for den enkelte af forundring, afsky, nysgerrighed, genkendelse osv.

 

Manifest og litteratur er tæt forbundne. Hvis manifestet er et opråb, en trang til en anden verden end den, vi kender, er litteraturen den, der kan føre os ind i det ukendte land. Mens teksten læses højt, bevæger vi os sammen ind i de ukendte landskaber og opholder os sammen dér. Et tredje arrangement er undervejs. Hold øje med det online program og Læseforeningens Facebook-side.

Arrangementet er skabt af Læseforeningen. Læs mere om dem lige her.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox