Søndag 04 Marts 13:00 - 15:00

Mødet mellem den jødiske og islamiske filosofi – pejlemærker og spørgsmål om religion, forholdet til Gud, Aristoteles, fri vilje og predetermination

Mens Middelalderen i Europa udfoldede sig, fandt en opblomstring og udvikling af den jødiske og islamiske filosofi sted i Mellemøsten. Denne periode bød på gensidig anerkendelse og positiv symbiose mellem jøder og muslimer, hvilket udfoldede sig i en fælles tankeverden, et delt sprog (det arabiske) samt det geografiske område, hvor befolkningsgrupperne boede langt tættere end i dag – 90 % af verdens jøder boede dengang i den arabiske-muslimske verden. Perioden byder særligt på et nyt fænomens opståen: ”den arabisk-græske arv”, som både jøder, kristne og muslimske filosoffer var en del af. Dette fænomen bestod i en omfattende skriftlig bearbejdning af græske filosofiske tekster: eksempelvis blev Aristoteles oversat, kommenteret og fortolket i høj grad. Den ’arabisk-græske arv’ stillede filosofferne overfor et problem: hvordan kunne troen på Gud forenes med en kritisk og undrende tilgang til dennes verden? Den religiøse filosofi udgør derfor også et manifest for det religiøse liv.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox