Tirsdag 27 Februar 20.00 -

Musikken, litteraturen, kunsten i Ungdomshuset. Klaus Lynggaard fortæller.

De to biblioteker Blågården og Nørrebro fejrer det nu hedengangne Ungdomshuset på Jagtvej 69. Ungdomshuset blev et sted, hvor alle kunne lege, afprøve og eksperimentere. Et sted hvor både fejl, fiaskoer og succeser blev hyldet. Alle var på scenen. Alle var publikum. DIY var mantraet, slagordet, befrielsen og manifestet. På Blågårdens bibliotek bliver der en aften med pladespiller, oplæsninger og sætninger, der begynder med "husker du”. Klaus Lyngaard vil trække på mange års passion for musikken, og vil give et indblik i litteraturen DIY-litteraturen fra miljøet omkring Ungdomshuset i 80’erne.

 

Arrangementet er et samarbejde mellem Blågårdens Bibliotek og Nørrebro Bibliotek

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox