Lørdag 03 Marts 14.00 - 15.30

Naturens manifester og andre videnskabelige eftertanker

Naturen som begreb er en nyere konstruktion. I gamle dag levede vi i og af naturen. Det var et vilkår vi måtte forholde os til. Dette ændrede sig, i takt med at flere og flere mennesker fandt til byerne, og forlod den umiddelbare afhængighed af naturen. På Assistens kirkegård ligger mange videnskabsfolk begravet, som har tænkt over naturen og menneskelivet. Følg med på en vandring gennem de sidste 300 års naturvidenskabshistorie med Kulturgeograf Christoffer Jørgensen og hør de spændende fortællinger om naturens mysterier. Efter at have levet i en tid fuld af overtro og mystik begyndte man at sætte spørgsmålstegn ved om køernes død på marken, nu også var Guds vilje eller naboens onde øjne! – det kunne måske skyldes mere jordnære ting som sygdomme. Det påpeger jo en årsag og en virkning – og så kan man jo gøre noget ved det, hvis man har den nødvendige viden – og det var dét, at man opdagede, at man IKKE havde.

 

En af de første i den anden store bølge af opdagelsesrejsende var Alexander von Humboldt. Den nye type opdagelsesrejsende rejste ikke med sværd og bibel, men notesblok og forstørrelsesglas. Ofte under store farer og anstrengelser forsøgte man at skaffe VIDEN. En af de personer der forsøgte at se verden som ét hele var H.C. Ørsted. Meget sigende er der et stort kors på hans gravsted. Ørsted fornægtede hverken tro eller gud – men udtalte dog, at ”Menneskehedens åndsprodukter endog deres tro er at regne for naturprodukter”. Det er klart, at når man læser disse værker, vil der være ting, som vi i dag er blevet klogere på. De er fulde af antagelser og fejltagelser! – men det er jo netop disse antagelser og fejltagelser, vi er blevet klogere af! Af disse værker kan vi lære at stille spørgsmål og søge svar! Det er kun på den måde, at vi bliver klogere. En gang imellem må man have modet til at forestille sig dét, vi ikke ved, at vi ikke ved.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox