Menu
 

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside Members Diamanten Kunsten at tænke stort - Selma Lagerlöf

Kunsten at tænke stort - Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöf fik, som den første kvinde, Nobelprisen i litteratur i 1909. Hør historien om Selma Lagerlöf ved Louise Vinge, professor i litteraturvidenskab
Kunsten at tænke stort - Selma Lagerlöf

Med store værker som 'Gösta Berlings saga' og 'Jerusalem' har Selma Lagerlöf skabt sig et betydeligt kunstnerisk eftermæle. Hendes politiske engagement har også skabt ekko gennem tiden. Lagerlöf kæmpede blandt andet for stemmeret til kvinder, og da nazisterne kom til magten i Tyskland, hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte. Under Vinterkrigen gav hun sin nobelpris væk for at støtte Finland økonomisk.

Ved Louise Vinge, professor i litteraturvidenskab på Lunds Universitet og viceordfører i Selma Lagerlöf-selskabet.

Køb billet i Diamantens reception eller på www.billetlugen.dk

Foredraget om Selma Lagerlöf er en del af efterårets foredragsrække i Den Sorte Diamant. Arrangementerne sætter fokus på en række legendariske Nobelprismodtagere, skabelsesprocessen bag de store resultater og diskussionerne, der altid følger uddelingen af verdens mest prestigefyldte pris.

I år er det 110 år siden, den første Nobelpris blev overrakt, og når man dykker ned i historierne bag nobelprismodtagerne, er deres resultater ofte blevet til på mirakuløs vis: held, vilje, tilfælde, vildveje, afveje, mod og en utrættelig energi. Her er tale om kreative hjerner, der har været besatte af at skabe – ligesom deres kolleger i kunstens verden, hvor litteraturprisen er den eneste repræsenterede i nobeluddelingen.

Arbejdet mod den geniale opfindelse eller det kunstneriske værk har ofte været ledsaget af personlige kampe. Og selvom de var 'verdens klogeste' inden for deres felt, var det som om, mange af dem tabte overblikket, når det gjaldt deres private liv.

Med fem Nobelkategorier som omdrejningspunkt vil en række eksperter fortælle om, hvordan Nobelpristagerne nåede frem til deres epokegørende resultater, og hvilke konsekvenser det politiske mod og forskningen fik for verden. De vil samtidig berøre hvilke dramatiske personlige skæbner, der ofte fulgte med det geniale – alt dette med film, billeder og andet dokumentarisk materiale, så fortællingerne om Nobelprismodtagerne bliver mangfoldige og levende.

Kom i Diamanten og bliv klogere på nogle af tidernes største hjerner!

Foto: Atelje Jæger / Stockholm

Telefon: 33 47 47 47

Mail: lbha@kb.dk

www: http://www.kb.dk/da/dia/foredrag/tema/111107_selma_lagerlof.html

Tid, sted og pris
Det Kongelige Bibliotek / Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K
 
Pris:
kr. 70 / stud. kr. 40 / Diamantklub kr. 0
 
Starttidspunkt:
07/11 2011 19:00
 
Sluttidspunkt:
07/11 2011 21:30

Kategorier
event og foredrag
Målgrupper
Unge, Voksne og Ældre