Nu ruller karavanen – for at finde københavnernes foretrukne tekst om kærlighed

 

Søndag d. 1.3. blev første karavanearrangement under Kbh Læser afholdt på Café Blågårds Apotek – styret af multikunstneren T.S. Høeg og forfatter Marianne Larsen. Og de to første nominerede kærlighedstekster er derfor nu fundet! Læs dem her nedenfor.

Kærlighedskaravanen ruller under Kbh Læser igennem i alt fem bydele i København for at kåre københavnernes yndlingstekst om kærlighed, hvilket bl.a. betyder, at nåede du ikke arrangementet på Nørrebro, har du stadig fire gyldne chancer for at opleve karavanen med T.S. Høeg i spidsen et andet sted i byen.

Mandag d. 2. marts kl. 19.30 kommer karavanen med Julia Lahme til Kulturstationen Vanløse.Tirsdag d. 3. marts kl. 17.30 foregår det med Anne Marie Têtevide og Sørine Gotfredsen på Musik-Conditoriet i Valby. Torsdag d. 5. marts kl. 18.30 sker det med Lone Hørslev på baren Vela på Vesterbro. Og sidste karavanearrangement afholdes søndag d. 8. marts kl. 14 med Alen Meskovic på Din Nye Ven i Indre By.

I løbet af festivalen kåres altså 5 kærlighedstekster i 5 forskellige bydele. Via en facebookafstemning, hvor alle er inviteret til at deltage, vil københavnernes absolut foretrukne kærlighedstekst til sidst blive kåret.

Nørrebros to nomineringer til kåringen af københavnernes yndlingstekst om kærlighed:

Tekst #1

TINDER

JEG VIL DIG, DET SIKKERT

DROP FUCK-FINGEREN

KIG OP, SE MIG

DINE TÅSPIDSER GØR IKKE

VORE PROBLEMER MINDRE

HAR IKKE I SINDE AT

OPGIVE OS

PÅTVINGE MIG

OFRINGER

JEG KAN STOP’ TINDER

DET FINT NOK, MEN

BLOT SLIP VORES BITRE MINDER

MEN DU MÅ IKKE SLIPPE MIG

SE MIG

JEG HAR FUCKET OP

IKKE MINDRE

JEG HAR TEET MIG

SOM SINKER DER BLOT SVINGER

DERES PIK OG SÅ

FORSVINDER

DET VED JEG

SPØRG IKKE HVORFOR

FOR DET VED JEG IKK’

BLOT VIDSTE JEG,

JEG NOK PINTE DIG

MED DE FORVIRREDE PIGER

DER PIRREDE MIG

 

JEG LOD MIG TIRRE

DET FORBI

IKKE MERE JEG MÅTTE FINDE DIG

TILGIV MIG

JEG ER LIGE HER

JEG ER DIN

 

SE MIG

skrevet af Sebastian Winkler

 

Tekst #2

LAD OS TÆMME OG DØBE ET DYR

OG RIDE UD

OG SPRÆTTE DET OP

OG GEMME OS INDENI

OG RIVE DIT HJERTE UD AF BRYSTET

OG KRAVLE IND I DÉT OG SLÅ OS NED

OG SÅ KRYBE UD AF HJERTET OG DYRET

OG SY DEM TIL

OG RIDE UD OG SPREDE FRYGT

I DEN NÆRMESTE LANDSBY

 

LAD OS SMØRE BLOD PÅ KIRKEKLOKKEN

OG KASTE EN DØD FUGL I BRØNDEN

 

ALLE SKAL VIDE AT MIT HJERTE VAR SORT TIL

DU KOGTE DET

 

VI ER ULVE PÅ JAGT OG JEG HAR GNAVET KØDET

AF MIN FINGER

NÅR JEG ER ALENE HOLDER JEG DEN I FLAMMERNE

OG RIDSER DIT NAVN I SODEN

JEG SKRIVER DIT NAVN PÅ FYRRENÅLE OG STIKKER

DEM I MINE LÆBER.

JEG SLUGER DET OG BÆRER DET MELLEM HOFTERNE OG PÅ

HEMMELIGE SEDLER MELLEM MINE TÆNDER.

 

JEG ELSKER DIG SOM JEG ELSKER LYDEN AF ET ÆG DER KNÆKKER INDENI HØNEN

Skrevet af Caroline Enghoff Mogensen

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox