AKT1 - Et æterisk legeme

AKT1 - Redaktionen - Fotograf Jesper Hyuk

Foto: Jesper Hyuk

"Nu sidder jeg bare og vrøvler… Ja, men vi får jo også præstationsangst, når du sidder der og siger Artaud."

"Hvad siger Artaud om stemmen, som vi lige kan omformulere til vores eget? Ha ha!"

Jeg får sagt noget med, at stemmen jo i en vis forstand er en krop uden organer, med reference til Antonin Artauds geniale radiospil ”Den endegyldige afskaffelse af Guds dom”. Ordet der får stemme, et æterisk legeme.

"Der er faktisk flere af vores forfattere, der direkte adresserer stemmen. Sidste år debuterede Victor Boy Lindholm som radiodramatiker hos os med hørespillet ”Verdensborger #1”, hvor to piger henvender sig direkte til lytteren"

"Hallo. Hallo kan i høre os? 
Kan I høre os?
Kan I høre, hvad I siger?
Vi taler til jer igennem tiden.
Vi taler til jer fra vejene."

Det er Niels Erling og Anders Djurslev fra AKT1, der taler. De har indfundet sig i Hovedbibliotekets Cafe, hvor jeg spiser dem af med kaffe og croissanter, til en snak om AKT1, radiodramatik, ordet og stemmen.

 

Hvad er AKT1?

AKT1 har eksisteret i tre år og er et initiativ, der skal skabe mere dansk og nordisk radiodramatik. Deres materiale er ordet, der omsættes til stemme og indkredses af lydscenografi og musik. De henvender sig til forskellige skrivende talenter, det kan være alt fra dramatikere, forfattere, lyrikere, essayister, journalister og forskellige kunstnere, og lader dem debutere som radiodramatikere. Der er ganske få rammer og dogmer, som de skrivende skal indfinde sig under. Det skal kunne opføres af maks. tre skuespillere, og det må vare 20 minutter.

"De må skrive, hvad end de får lyst til. Det er altid debuter, førstegangsprojekter. Mange af vores radiodramatikere harslet ikke skrevet dramatik før, så vi forsøger også at bygge bro og skabe rum for mange forskellige genrer."

"Vi forholder os afsøgende og undersøgende. En af styrkerne, synes vi selv, er vores bredde. Man kan måske opleve det som meget lidt kurateret, da vores projekt både indholds- og udtryksmæssigt stritter i så mange retninger, men egentlig er det meget bevidst kurateret bredt, strittende. Når man deltager i et af vores arrangementer, hvor vi som regel præsenterer fire hørespil, kan man opleve alt fra meget smalle poetiske dramaer, over såkaldte iradiosættelser af kronikker og essays, til genrer som horror og slapstick."

Det vidner alsidigheden af deres produktion også om. Når en tekst er indleveret, gives den videre til en instruktør og til op til tre skuespillere, der iscenesætter den. En lydscenograf foranstalter en kollage af lyd og musik, der indrammer fortolkningen.

"Det er jo meget sigende for teatret, at mange mennesker og fagligheder er involveret. Det skal igennem mange hænder, der undervejs påvirker processen og er med til at forme det endelige resultat. Den færdige produktion fremføres så i et onetake foran et levende publikum. På den måde er det også tættere på teatret end meget andet nutidig radiodramatik. Skuespillerne kan ikke tage replikkerne om til den rette intonation rammes. Det er den konkrete performance, her og nu, der udgør forestillingen."

"Det er nærmere teatret på den måde, hvor anden radiodramatik måske er tættere på filmen, der er gennemredigeret og gennemkomponeret. Vi går op i, at det er teatret, der er forlægget."

"Det kan man også høre på vores optagelser. Der er små fejl i. En ølflaske der vælter et sted. Publikum griner eller er tavse som graven. Det har en friskhed i sig på den måde."

"Så teksten er ikke bare tekst."

 

Ordet og stemmen

Nej, teksten er ikke bare tekst. Og så er vi slået tilbage til starten af artiklen. Hvad sker der, når man hiver kroppen ud af dramatikken? Eller rettere; når stemmen bliver ordets krop? Ordet står stærkt, slår de fast, og formatet sætter ordet på spil, giver det stemme.

"Selvom de fleste af vores tekster handler om mennesker med kroppe, så står stemmen i vores produktioner jo fuldstændigt isoleret."

"Ja, det er jo lige meget, hvordan skuespillerne ser ud. Det er stemmen, der træder ind på scenen og giver ordet krop. De beskriver scenen som et frit rum, hvor man kan veksle imellem mange forskellige lokaliteter på et øjeblik, træde ind i konkrete såvel som abstrakte rum. Det er en scene af lyd, tid, tøven, fart."

"Eksempelvis producerede vi et hørespil af Sofie Diemer, som skrev en tekst, der hedder ”Et løv falder ned”. Det var en meget personlig tekst, som i høj grad var baseret på hende selv og med et meget tydeligt jeg. Det er en meget konkret tekst. Men instruktøren Sargun Oshana og lydscenografen Rasmus Juncker skabte et meget abstrakt og følsomt lydbillede, hvor der faktisk gik flere minutter, før stemmen indtog lydscenen.”

"Og det er jo en form, der er særegen for lyddramaet. At man arbejder med det lydlige rum, ordet og stemmen. Det visuelle rum må lytteren danne sig for sit indre øje."

 

Astrologi og sociologiske analyser

Vi slutter af med endnu en kop kaffe fra cafeen og på vejen derud, passerer vi tidsskrifthylden. Til hvert arrangement inddrager de i ét af hørespillene også artikler, essays eller lignende, som man ikke nødvendigvis forventer skulle egne sig til at blive dramatiseret. Blikket løber hen over de mange titler.

"I har nogle funky tidsskifter her. Jeg gik lige forbi et astrologisk tidsskrift med en såkaldt astrologisksociologisk analyse af Trump."

"Jeg gad godt se, hvordan sådan en så ud."

"Vi har kigget på stjernerne og på de sociale mellemmenneskelige

forhold!"

"Kan det mon blive til radiodrama? Det tror jeg faktisk godt, det kan."


Jon Auring Grimm

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox