Andre anbefaler arrangementer

En række folk har studeret programmet og fundet frem til nogle arrangementer, de bare må deltage i:

Elisabeth Skou Pedersen, litteraturredaktør på ATLAS Magasin

Elisabeth Skou Pedersen

"Brief Interviews with Hideous Men”, Ark Books, 3. marts.

David Foster Wallaces ‘Brief Interviews with Hideous Men’ er den eneste bog jeg nogensinde har stjålet. Jeg havde fundet den på boghylden i et brasiliansk hostel og været opslugt af den i hængekøjen. Da jeg var på vej ud af porten den sidste dag kom jeg i tanker om, at jeg var kommet til at putte den i min taske, selvom det var meningen man skulle aflevere bøgerne tilbage. Men jeg vendte ikke om, for jeg var ikke færdig med den, og det er en virkelig god bog. Det er fedt, at Ark Books vier en hel aften til at diskutere den.
Brief Interviews with Hideous Men

 

Litteraturens mørkemænd: Markis de Sade, Georges Bataille og Louis-Ferdinand Céline, Københavns Hovedbibliotek d. 5. marts.

At det mørke og destruktive skulle være noget særligt maskulint, tvivler jeg på. Men der er noget pirrende og dragende ved den måde, visse forfattere formår at balancere vold, dødsdrift og erotik. Der åbner sig både etiske og moralske dilemmaer, samtidig med at man som læser bliver konfronteret med sine egne perversioner. Det er her, litteraturen rykker.
Litteraturens mørkemænd: Markis de Sade, Georges Bataille og Louis-Ferdinand Céline

 

Readings af “Ming” og “Boyfrind” på REAKTOR-scenen, Teater Republique.

Der er en lidt kedelig og ensformig oplæsningskultur på den danske litteraturscene, og selvom både Christina Hagen og Bjørn Rasmussen er nogle af dem, der skiller sig ud på det punkt, er jeg spændt på at se, hvad der sker når de kreative folk fra Republique får fingrene i den nye litteratur. Og så har jeg på fornemmelsen, at Thomas Hwan har mere at byde på, end han får lov at vise i rollen som Alf i DR’s “Bedrag”.
Ming
Boyfrind

Elisabeth Skou Pedersen er selv på scenen til: Findes der helte i dag?


Caroline Meldgaard, Direktør, Børn i byen

Caroline Meldgaard

Familieworkshop: Tegn og byg

På Dansk Arkitektur Center inviterer de to børnebogsforfattere, Anne Sofie Hammer og Anja Hitz, til en aktiv litteraturoplevelse med højtlæsning, tegning og modelbyggeri inden for universet fraVillads fra Valby og Mig og min familie.

Villads fra Valby og Mig og min familie

Begrundelse: 2 virkelig inspirerende forfattere som har noget på hjerte der rør både voksne og børn. Genialt med en kobling af litteratur og at bruge hænderne, så børn i alle aldre er aktiveret

 

Fortidens mænd på Glyptoteket

På Glyptoteket kan man blive klogere på markante mandeskikkelser fra fortiden. For eksempel en ægyptisk skriver, som mestrede de fascinerende, men svære hieroglyffer, og skriverguden Thoth, der kunne skrive alt fra magiske formularer til kærlighedsdigte og medicinopskrifter. Man kan også tage med på en karavane gennem museets smukke sale med højtlæsning og mobilt tegneværksted, og møde skulpturer fra det gamle Ægypten, fra antikkens Rom og Grækenland og fra 1800-tallets Frankrig. Se mere information om billetter og tidspunkter på:

Mytologiske mænd

Begrundelse: Børn synes historie er vanvittig spændende når bare det er formidlet på en måde, der fænger dem. Genialt at Glyptoteket gør fortidens litteratur levende og moderne, og bruger de rammer de har med skulpturer til at sætte et billede på fortidens fortællere.


Emilie Foli, Digter

Emilie Foli

Den 26. februar skydes Københavns Litteraturfestival i gang, og jeg glæder mig som et lille barn. Litteraturfestivalen er min modeuge, og jeg vender og drejer kalenderen for at få plads til alt det jeg gerne vil nå. Dette års tema er ‘Mænd’ og jeg glæder mig personligt helt vildt til ‘Fjodor Dostojevskij – mænd på randen af nervøst sammenbrud, og ‘Gin&Gender‘, som jeg i år er så privilegeret at være blevet valgt som bidragsyder til. Jeg læser op af Dystopi‘ samt et par nye tekster med nøgleordet mænd, og det ville være så hyggeligt at møde nogle af jer.

Mænd på randen af et nervøst sammenbrud

Gin og Gender

http://emiliefoli.dk/


Andreas Nordklid Poulsen, Udstillingsleder BogForum

AndreasNordklidPoulsen

Kritikerprisen 2015 – mød kandidaterne. (Ursula Andkjær Olsen, Dennis Gade Kofod, Hanne Højgaard Viemose).

Jeg kom hjertens gerne forbi for at høre Ursula Andkjær Olsen, Hanne Højgaard Viemose og Dennis Gade Kofod hver for sig. Når de alle tre er samlet, og med et panel af Danmarks bedste litteraturkritikere, er der slet ingen vej udenom.

Kritikerprisen 2015 - Mød kandidaterne

 

De litterære selskaber, Edgar Allan Poe

Årets første forårsdag kan passende bruges i selskab med Edgar Allan Poe, foregangsmand når det gælder kriminalgåder, kryptologi og romantisk gru. Hans noveller og digte har fascineret mig så længe jeg kan huske, men hans roman ”Arthur Gordon Pyms eventyr”, har jeg endnu til gode. Her er en god lejlighed til at få den læst.

De litterære selskaber, Edgar Allan Poe

 

Kønsroller i børnelitteraturen.

Jeg må lidt tidligere op torsdag morgen, så børnene kan afleveres og jeg kan sidde klar kl. 8.30, når Anita Brask Rasmussen fortæller om fædre og mødre i børnelitteraturen. De er der jo altid, forældrende, mere eller mindre synlige og et billede på tidens kønsroller eller et billede på tidens idealer. Det kan kun blive godt – og så følger der kaffe og croissant med.

Kønsroller i børnelitteraturen

 

Nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2016.

Nordisk litteratur står stærkt, så jeg forventer en hård konkurrence, når prisen skal uddeles til november. Derfor bliver det virkelig spændende at se, hvem de nye danske medlemmer af bedømmelseskomiteen indstiller. Nordisk Råds Litteraturpris kan have stor betydning for et forfatterskabs udvikling på de nordiske markeder, så det er en vigtig pris med stor eksponering. Vinderen af prisen vil blive inviteret til BogForum i november, så det her bliver rigtig interessant.

Nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2016


Johan Rosdahl, Pontoppidan Selskabet

Johan Rosdahl

Når man er ramt af litteratur, får man virkelig problemer med årets KØBENHAVN LÆSER. Der er bare SÅ meget man har lyst til at opleve! Men skal jeg vælge tre ting bliver det:

 

Kanon: Hans Otto Jørgensen giver sit bud på en nyskrivning af litteraturhistorien i Horden. Møllegades Boghandel, 27. februar kl. 15.
Hans Otto Jørgensen om en ny litterær kanon

 

Prisværdigt: Kritikerprisen: Præsentation af spidskandidaterne på Hovedbiblioteket d. 29. februar kl. 17.

Kritikerprisen

 

Søstærkt: Scala præsenterer Manden og Havet med bl.a. Jacob Skyggebjerg og Claus Høxbroe. Havnebus 991 d. 4. marts kl. 17.27 ved Den Sorte Diamant og efter sejlturen er der afterparty i Dome of Visions.
Manden og Havet


Lotte Garbers, GYLDENDAL

Lotte Garbers

Jeg har tre arrangementer, jeg gerne vil komme til under kbh læser:

Mandens rolle gennem historien (d. 27. feb kl 13.)

Fordi det er sjovt. Jeg så en lignende på Quai d’Orsay for nogle år siden, og det var sjovt at se, hvor feminine mænd måtte være i en tid med meget etablerede patriarkater. Det kan man jo så tænke lidt over.
Mandens rolle igennem historien

 

Klaus Rifbjerg – en digter til tiden (d. 1. marts kl 16.)

har set den før, vil gerne nå at se den igen. Elsker Store Klaus. Han har betydet så meget for vores verden, og selvom man ikke kan lide det, han skriver, må man ikke nægte ham pladsen som en af de største.
Klaus Rifbjerg - en digter til tiden

 

Boyfrind – Iscenesat reading med Danica Curcic (d. 5. marts kl 17. og 20.)

det bliver vildt fedt, tror jeg. Virkelig vildt fedt.
Boyfrind


Kasper fra Pladeselskabet Scala anbefaler:

Kasper Scala

Brief Interviews with Hideous Men

Ark Books holder oplæsning og debataften om David Foster Wallace’s bog “A brief interview with Hideous Men”. Aftenen byder på mørk og tør humor samt overvejelser om misogyni og forkvaklede forestillinger om hvad det vil sige at være “en flink fyr”.
Brief Interviews with Hideous Men

 

Levende Litteratur - Skriveworkshops

Hvis man er ung og går i folkeskole eller gymnasiet vil vi anbefale alle med skrive interesse at deltage i denne workshop. Skønlitteratur kan desværre opleves som en sur byrde og som noget man skal overstå når den præsenteres i skolen. Dette er ærgeligt eftersom ens underviser sikkert har valgt teksterne i den bedste intention. Litteratur starter heldigvis ikke som en lektie, men som en kunst art. Giv det et skud.
Levende Litteratur

 

Skammens Vogn (Duo)/ Percieving Space (Performance) + Matthew Moler (DJ)

Vi anbefaler Osramhuset til alle der gerne vil kickstarte den første aften på litteraturfestivalen med en reenactment af en rejse gennem indien, et dansksproget band der synger sange om frygt, om at hige efter mere og dårlige børnefødselsdage henover arrangementer af den bruneste “stue-disco” samt en tasmansk DJ der spiller pre, post og almindelig Punk fra 70’erne samt New Age fra 80’erne. Efter arrangementet kan man tage direkte på hovedet i seng eller videre i byen.
Skammens Vogn/Anders Jørgen Mogensen/Perceiving Space

 

Fjodor Dostojevskij - Mænd på randen af nervøst sammenbrud

Dostojevskij har en samling ikoniske litterære karakterer i bagagen som på mange måder og i forskellige afskygninger er blevet genbrugt et utal af gange i forskellige kunstformer. Hvordan kan man puste nyt liv i klassikerne og stadig holde dem relevante? Dette vil post.doc i dramaturgi Solveig Gade holde foredrag om. Foruden foredraget vil der være skuespil og musik fra Victor Melnikov og Adam Ørvad der opfører brudstykker fra ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM og DEN SAGTMODIGE.

Mænd på randen af nervøst sammenbrud

 

Den2Radio: Georg Metz og Niels Birger Wamberg

H.C Andersen skrev eventyr og rejsebeskrivelser, men han skrev også dagbog. Georg Metz taler med H.C Andersen-kenderen Niels Birger Wamberg om dagbogs skriblerierne og forsøger derigennem at stille skarpere på Andersen som person og som mand.
Den2Radio: Georg Metz og Niels Birger Wamberg

 

Sort Snak præsenterer Litteraturens mørkemænd - Markis de Sade, Georges Bataille og Louis-Ferdinand Céline

Den radikal filosofiske formidlingsgruppe, SORT SNAK holder oplæg om de dystre, makabre, erotiske, perverse og forbudte sider af mennesket. Lad de akademiske sværvægtere, institutleder Jørn Boisen, filosof Jon Auring Grimm og Ph.d. Troels Hughes Hansen intellektuelle armbøjninger i dit selskab og sætte spot på alt det der ofte forties.
Litteraturens mørkemænd: Markis de Sade, Georges Bataille og Louis-Ferdinand Céline


Anette Øster, forfatter og ansat hos Rosinante&CO anbefaler:


Hvis jeg skulle vælge tre arrangementer, er valget faldet på følgende tre. Der er flere, men disse har det tilfælles, at de ikke blot er oplæsning eller samtale om en konkret bog. Jeg holder meget af arrangementer, der bryder med de faste rammer og hvor ordet får lov til at stå som det stærkeste – Poetry Slam. Jeg er tiltalt af arkitekturcentrets arrangement, hvor der inviteres til kreativitet. Alle sanser sættes i spil, der skal lyttes og bygges. Og med en fortid som forsker i børnelitteratur, er jeg altid interesseret i at dykke ned i teksterne, grave i tendenser og se de brede linjer og derfor synes jeg, det lyder spændende med et oplæg om kønsroller i børnelitteraturen

  Øster, Anette. Foto af Asger Simonsen

 Tegn og Byg: Villads fra Valby og Mig og min familie

Kønsroller i børnelitteraturen

Poetry Slam #NotAllMen


michael_linde_larsenMichael Linde Larsen, bibliotekar og litteraturkonsulent på Odense Bibliotekerne, anbefaler:

Tipslørdag og engelsk fodboldnostalgi
Min barndom og ungdom er ofte foregået foran skærmen lørdag fra 16 til 18:00. Det kan godt være, at øjnene sommetider faldt i, hvis det var en kedelig 0-0 kamp. Men så var der jo DONG med jævne mellemrum og man blev vækket for et kort øjeblik. Men som regel var der jo fart over feltet med masser af kick and rush.

Tipslørdag og engelsk fodboldnostalgi

 

Og mon ikke også en Gal eller genial tur på kirkegården kan friste. Har altid været fascineret af mænd som betingelsesløst går all in for at nå deres mål.

Gal eller genial? - Mænd i passionernes og idéernes vold!


Nanna-Foss-61

Nanna Foss, forfatter 

www.nannafoss.dk

www.instagram.com/nannafoss

Da jeg går på Forfatterskolen for Børnelitteratur og primært skriver for børn og unge, er det især arrangementer til den målgruppe, som jeg interesserer mig for. Og jeg synes, der er nogle spændende bud imellem. Desværre er Hanne Kvists workshops for de små og Camilla Wandahls foredrag for de lidt større allerede overstået – ellers havde de været på anbefalingslisten. Men nedenstående arrangementer kan man stadig nå at fange:

 
Superheltehistorier læst op for de 4-6-årige af en superhelt – og mulighed for at lave sin egen superheltekappe bagefter, hvis man har stof med selv. Yeah!
Kom ind i bathulen

 
Workshop fra 7. klasse til 3.g, hvor deltagerne skal ”fortolke og forstå en litterær karakter gennem tegneøvelser.” Jeg tegnede en del, da jeg var yngre, så jeg synes, at netop dén form for karakterudforskning er spændende.
Litterær karaktertegning

 
Tegneworkshop på Thorvaldsens Museum, hvor hele familien får fif til at tegne de flotte, gamle statuer. (Samme arrangement findes også til voksne).  Lidt i forlængelse af min kommentar til karaktertegningsworkshoppen ovenfor: Tegning er en rigtig god måde at udforske fortællinger på.
Familietegneskole tegn mytologiens drilagtige amor eller heltemodige Jason

 
Workshop fra 7. klasse til 3.g, der skal gøre de unge til ”bedre og mere modigere læsere og forfattere.” Det lyder ret fedt! Og det er min erfaring fra bl.a. Forfatterskolen for Børnelitteratur, at man bliver en meget skarpere forfatter, hvis man øver sig i at læse bredt og analytisk.
Levende litteratur

Morgenforedrag om kønsroller i børnelitteraturen. Lige dette foredrag er vist centreret om forældrekønsroller, altså mor kontra far – men forhåbentlig kommer oplægsholderne ind på kønsroller generelt, også for børnekaraktererne i B&U-litteraturen. Kønsrepræsentation er sindssygt vigtigt at være bevidst om, synes jeg – både når man skriver, og når man præsenterer litteratur for børn.
Kønsroller i børnelitteraturen


Foredrag om moderne kvinders hang til (paranormale) romancer – med udgangspunkt i bl.a. Twilight og Fifty Shades of Grey. Dette punkt handler kun delvist om B&U-målgruppen, nærmere bestemt de unge. Men det lyder som et foredrag, der kan sætte en god diskussion i gang, når det involverer Twilight og dens hadede/elskede fanfiction-fortolkning (ja, Fifty Shades-serien startede som en fanfiction af Twilight).
Rovdyret skal taemmes


Karen Elsebeth Jensen og Thorbjørn Zeuthen Tirsted, Ordet er Løs

T&KDet bedste ved litteraturen er, at den findes allevegne og ikke begrænser sig til det trykte format alene. I vores festivalteam er vi altid på udkig efter oplevelser, hvor litteraturen bliver sat i scene på nye måder fx i mødet med musik, teater eller billedkunst. Det er der heldigvis meget af til KBH Læser, så vores anbefaling er, at man støvsuger programmet for de arrangementer, der åbner litteraturen op uden for bøgerne.

”Den næste omgang”: Installation på Blågårds Bibliotek. Alle dage. Det hitter i øjeblikket med litterære udstillinger, hvor bøger eller forfatterskaber iscenesættes på nye eksperimenterende måder i biblioteksrummet. Det er fedt, at Blågårds Bibliotek kaster sig ud i at iscenesætte poesien, og vi skal helst sikkert på opdagelse i Maja Petrea Fox’ total-digt-installation.

Den næste omgang

”Han – en myte”: Poetisk teater i Poesiens Hus i Den Frie, 29. februar & Iscenesat readings af “Ming” og “Boyfrind”: REAKTOR-scenen, Teater Republique, 4. og 5. marts. Der er flere spændende litterære dramatiseringer at tjekke ud. I Poesiens hus tager man en chance med iscenesættelsen af Juliane Preislers sampling af egne digte og digte skrevet af den afdøde forfatter Jørgen Nielsen. Det bliver interessant at se, hvordan mødet mellem ”Han” og ”Hun” lader en maskulin og feminin erfaringsverden flette sig ind og ud af hinanden. En anden scene, som vi klart skal tjekke ud, er Republique, der løfter den litterære performance ind i teaterets black-box.  To af tidens kometdigtere dramatiseret af to af tidens stjerneskuespillere. Det bliver godt!

Boyfrind

Ming

Pladeselskabet Scala - ”Manden og havet”: Havnebus 911, 4. marts Og så skal vi selvfølgelig sejle rundt i ord og musik, når Havnebus 911 stævner ud fra Det Kongelige Bibliotek. Det er fantastisk, hvordan scenen for litterære-musikalske møder i dag afprøver nye territorier uden for den mere traditionelle jazz’n’ poetry scene.  

Scala på havet

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox