Blog-besøg: Aburas, Marronage og minoriteterne

IMG_7567

Ann-Kristine Hald fra bloggen ”Ord fra en bibliofil” har været rundt på festivalen og leveret følgende indtryk:

På månedens sidste mandag havde tidsskriftet Marronage som en del af deres arrangementsrække ”Modlæsninger” inviteret forfatteren Lone Aburas forbi Hovedbiblioteket på Krystalgade for at snakke om et par af hendes tekster og hun var her i samtale med Laura Na Blankholm fra Marronage. Na Blankholm startede med at introducerede Marronage, der som tidsskrift vil udstille Vestens fortrængning af kolonialismen og som i år udgiver 3 numre (det første udkommer senere denne måned). Aburas selv er også snart på trapperne med et nyt værk og indtil videre laves ” Alting falder (endelig) fra hinanden” som kunst ovre på Sølvgade. Na Blankholm startede sin spørgerunde med spørgsmålet ”Hvorfor denne tekst?”, da Aburas på forhånd havde valgt at læse teksten ” Det er jeg der taler (Regnskabets time)”.

Aburas startede med at forklare, at hun faktisk længe har haft lyst skrive denne tekst, men hun gad ikke ”være indvandrerforfatter”. Hun læste op fra teksten og forklarede at jeg-fortællerens oplevelser nogle gange er forankret i biografiske oplevelser og hvordan at hun anser det autobiografiske som en form for politisk strategi, da det ikke er en singulær oplevelse. Hun har selv været en del af forfattermiljøet siden 2009 (hendes debutroman ”Føtexsøen” udkom dette år), men en del er sket siden da ifølge Aburas, hvis man kigger på den politiske situation. Hun læste en kort tekst op til sidst og Na Blankholm takkede hende for at have skrevet den tekst. Da der blev åbnet op for spørgsmål, blev både svar på spørgsmål om hvordan man i litteraturen skriver om situationer som den i Rødby, hvordan tiden ændrer det litterære miljø og ikke mindst politisk aktivisme. En ældre herre savnede desuden et svar på hvorfor der ikke har været endnu et ungdomsoprør som det i 1968 og sagde: ”Jeg savner at nogen giver en fuckfinger”, en bemærkning, som på en eller anden måde beskrev den afmagthed, som flere tilhørere og også Aburas selv føler. Da der ikke var flere spørgsmål tilbage fra tilhørerne, blev arrangementet afrundet og et bifald lød gennem hele lokalet. Udstillingen på Sølvgade er netop åbnet og jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal derhen en dag, da arrangementet her satte en masse tanker i gang om litteratur i dag og minoriteter.  

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox