Blog-besøg: At synge ”Ole sad på en knold og sang” på en fredag eftermiddag

Littselskaber- formanden - pontoppidan

Ann-Kristine Hald fra bloggen ”Ord fra en bibliofil” har været rundt på festivalen og leveret følgende indtryk:

Titlen på denne reportage var ikke en situation, som jeg havde regnet mig med at befinde mig i før end at jeg sad der med sangteksten til ”Ole sad på en knold og sang” foran mig, da De Litterære Selskaber bød til foredrag inde på Hovedbiblioteket i forbindelse med læsefestivalen. Sidste år deltog jeg også i deres arrangement og i år var både H.C. Andersen og Johannes Jørgensen kommet med på programmet. Johan Rosdahl, som er formand for Samrådet for de litterære selskaber, indledte foredragsrækken ved at holde en introducerende tale om vækst og de litterære selskaber, som der er 50 af i Danmark. Før jeg vidste af det sad jeg med sangteksten foran mig og pianisten, som indtil videre havde siddet ganske ubemærket ovre i hjørnet, trådte frem og opfordrede til at vi alle sang med (også dem nede på de bagerste rækker) og selvom ikke alle altid kunne følge med i selve teksten, kunne alle synge med på ”tralalala”-ene undervejs.

Rosdahl gav mikrofonen videre til Steen Klitgård Povlsen, der som lektor i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet har arbejdet med James Joyce samt udgivet bogen ”En dag i juni”, roligt kan anses som ekspert i James Joyce. Det store værk ”Ulysses” var egentlig en historie, som voksede i hans hoved, da han oprindeligt havde tænkt at den skulle være en del af ”The Dubliners”, men endte ud i en ganske lang roman. Klitgård Povlsen bemærkede at nye ting var vokset frem i forfatterskabet og at man særligt kan se dette i kapitlet ”Kirke” i ”Ulysses”.   Klitgård Povlsen kiggede særligt på hvordan Joyce i løbet af hans 32 år som forfatter havde formået at vokse sprogligt set som ingen anden, Klitgård Povlsen ellers er stødt på. Han læste et digt op fra den første digtsamling, som Joyce fik udgivet, nemlig ”Chamber music”, som han beskrev som værende traditionel senromantisk og sammenlignede det med et uddrag fra ”Finnegans Wake”, som sprogligt set var helt forskelligt fra det tidligere oplæste. En vækst var sket i forfatterskabet, som var en klar pointe for enhver tilhører.

Næste mand på scenen blev formand for ”Det Danske Edgar Allan Poe Selskab” Torben Carlsen, som havde valgt at fortælle om den sidste tid af Poes forfatterskab og her især fortællingen ”The Hop Frog”, der blev udgivet i 1849. ”Ikke alle eventyr er egnet for børn” indledte Carlsen sit foredrag med at sige og forklarede at ”The Hop Frog” blev skrevet i en dyster periode i Poes liv som kom efter at han havde mistet sin barnebrud. Fortællingen er endda så dyster, at Carlsen nævnte, at den giver et snert af mørke og er dyster selv på en solskinsdag. Gengivelsen af fortællingen var en blanding af citater og forklaringer og det var interessant at høre hvordan en forfatters liv kan påvirke hans forfatterskab.

Rosdahl trådte igen på scenen og havde denne gang bevæbnet sig med et oplæg om Henrik Pontoppidan. En forfatter som ganske simpelt levede 43 år før og efter år 1900 ifølge Rosdahl. Vækst som begreb kan man nemt se hos Pontoppidan og det samme hos Herman Bang, der levede på samme tid. Ligesom ved de foregående oplæg havde Rosdahl udvalgt en passage til oplæsning og denne gang var det et afsnit om København, som kan findes i værket ”De dødes rige” fra 1912-16. Med et forfatterskab der talte 40 værker kan man roligt snakke om en vækst og Rosdahl anbefalede til sidst tilhørerne en læsning af Lykke-Per hvert 5 år.

Før dette arrangement var Johannes Jørgensen ikke lige et navn, som sagde mig det helt store, men dette fik Stig Holsting hurtigt ændret med sit oplæg. Han fortalte om hvordan Jørgensen skrev over 1.000 dagbøger gennem sit 89-årige liv og en åndelig vækst er at spore i dette forfatterskab, som rummer hele 80 bøger. En åndelig vækst som starter i hans barndom i Svendborg og fortsætter i hans liv i København, en by som han kom til i en alder af 16. En fascination af Baudelaire og Schopenhauer influerede hans forfatterskab og det var Sophus Claussen som introducerede ham for den franske symbolisme. Et spørgsmål efter oplægget handlede om et opgør mellem Claussen og Jørgensen og det var tydeligt, at der var en del kendere blandt tilhørerne, men tiden var desværre for kort til en længere udredning af dette.

Sidste mand på scenen blev Claus Tilling, der afrundede dette litterære eftermiddagsbal ved at snakke om H.C. Andersen og hvordan vækst kan spores i dennes forfatterskab. Tilling, der er formand i ”H.C. Andersen-Samfundet i København”, startede med at læse op fra ”Den grimme ælling”, som gjorde hele rummets tilhørere musestille. Han bekendtgjorde at mottoet med at vokse sig smuk er godt til børn, men ”der er noget andet end at tilhøre”, som han sagde. En oplæsning fra ”Grantræet” nåede det også at blive til inden at tiden løb ud og fortælle tilhørerne, at de bare kunne komme an, da der stadig er ledige pladser i deres gruppe. Efter et bifald for alle oplæggene begyndte småsnak hurtigt rundt omkring i lokalet og jeg kunne høre de efterladte tilhøreres snak som en summen, da jeg trådte om på den anden side af det sorte gardin, som omgav oplæggene og begav mig stille og roligt ned mod Nørreport.


Ann-Kristine Hald

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox