Dagsanbefaling: Lørdag d. 03/03

Denne lørdag har du mulighed for at møde en håndfuld inspirerende mennesker, tage på byvandring i Assistens kirkegård og blive præsenteret for manifester med spændende personligheder.

- Følg med på en vandring på Assistentens Kirkegård med Kulturgeograf Christoffer Jørgensen, og hør de spændende fortællinger om naturens mysterier. Naturens manifester og andre videnskabelige eftertanker. Læs mere her

- Kom til mikrofest med de små forlag, hvor udgivelsen af antologien Mikrofest fejres. Arrangører er Arkiv for Detaljer og Københavns Hovedbibliotek. Læs mere her

- Ved arrangementet manifest for finurlig børnelitteratur vil de to forfattere bag børnebøgerne ’Halfdan Fumpeltast - Og hans fantastiske tjørnerim’ og ’Kiwi og Kiks’ læse højt fra deres sjove og skæve tekstunivers. Læs mere her

- Betty Nansen Teatret afholder en åben prøve på forestillingen UNDERKASTELSE efter Houellebecqs roman af samme navn. Læs mere her

- Caspar Eric og Elisabeth Skou Pedersen diskuterer, hvem der har retten til at manifestere sig og komme til orde i samtidens kunst og litteratur på Thorvaldsens Museum. Læs mere her

- I samarbejde med billedkunstner Lone Bank leges med bogstaver, billeder, udsagn og udtryk, som trykkes og males på bannere og vimpler. Afholdes på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Læs mere her

- Baren er åben til en aften bag kulisserne i forfatternes verden, når bogbloggen Mellem Linjerne afholder bogbloggerarrangement. Arrangementet Manisk Bogfest bliver afholdt på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere her

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox