Elisabeth Skou Pedersen: Plan og liv i ghettoen

Da man i 60’erne og 70’erne opførte en række almene boliger, var det med visionen om at rammesætte det gode liv, men i dag er betonblokkene behæftet med negative fordomme. En række nye bøger skildrer livet i de udsatte boligområder, og her er byplanlægningens visioner erstattet af nære fortællinger om levet liv.

Ghetto

Af Elisabeth Skou Pedersen

Kan man planlægge sig til det gode liv? Det var det, man forsøgte, da boligområder som Gellerupparken i Aarhus, Askerød på Sjælland og Urbanplanen på Amager blev bygget i 1960’erne og 1970’erne. Som svar på boligmangel og med arkitektonisk inspiration fra schweiziske Le Corbusier fandt man et effektivt materiale i betonelementer. Etableringen af en lang række ens lejligheder i etagebyggeri med store grønne områder og luft imellem skulle danne ideelle rammer for hverdagen i de almene boliger. I dag er betonbyggerierne behæftet med negative fordomme, og en del af de boligområder, der blev planlagt ud fra så idealistiske arkitektoniske visioner, optræder i dag på Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige ghettolister.  

I lyset af den udvikling, skildrer en række nye litterære udgivelser livet i betonblokkene og i de udsatte boligområder: Urbanplanen portrætteres i Morten Papes Planen (2015), Gellerup i Yahya Hassans storsælgende debut (2013) og Hanne Højgaard Viemoses Helhedsplanen (2014), Askerød i Ahmad Mahmouds Sort land (2015) og Avedøre Stationsby i Aydin Soeis Forsoning (2016). Og mens områder som Gellerupparken og Urbanplanen igen bliver genstand for byplanlæggervisioner i de boligsociale helhedsplaner, der skal revitalisere områderne, så tilbyder de litterære værker et andet perspektiv: her er plan, kort og arkitektoniske visioner erstattet af blikke indefra og nedefra. Disse bøger stiller skarpt på familiedynamikker, identitetsforhandlinger og konfrontationer mellem etniske grupper, mellem det private og det offentlige rum, og mellem samfundets forskellige sociale lag. Og de begynder helt tæt på. Morten Papes Planen tager f.eks. sit udgangspunkt i lædersofaen derhjemme, hvor far ryger smøger og mor strikker. På den måde slås et tema an: det er gennem intimsfærens filter, at boligområderne skildres. Set i fugleperspektiv tager betonblokke som dem i Urbanplanen eller Gellerup sig ud måske ud som en samlet masse, en række af ens rum.  ”Bygget til hvem som helst”, som Lars Bo Nørgaard skriver i Vores 74 m2, der ligesom Højgaard Viemoses Helhedsplanen indgår i serien Små bjerge af beton (2014) om Gellerupparken. Men litteraturen fortæller ikke bare om ligheder: indeni er lejlighederne lige så forskellige som de familier, der bor der.

Den oprindelige definition af ghettoen stammer fra 1516, hvor den jødiske befolkning i Venedig blev henvist til at bo og leve i et særligt udpeget område, der blev omkranset af en mur. Det var verdens første ghetto, hvad der i den sammenhæng vil sige et boligområde, der er etnisk ensartet, som er afskåret fra omverdenen og fungerer som sit eget lille mikrokosmos eller parallelsamfund. I dag er de begrebslige mure til dels brudt ned. Begrebet er blevet almindeligt i omtale af f.eks. amerikanske byområder med stor koncentration af afroamerikanere. Men hvordan stemmer litteraturens skildringer overens med den oprindelige forestilling om ghettoen som et etnisk ensartet sted, der er afskåret fra omverdenen? Svaret er ikke så entydigt. Det er karakteristisk, at de nye bøger skildrer identitet og etnicitet fra et tvetydigt udgangspunkt: Mens Mahmoud, som har palæstinensiske forældre, beskyldes for at være ”fucking dansker,” får Morten Pape øgenavnet Perker-Pape. Den hybride og sammensatte identitet bliver et skældsord, men ser man nærmere efter, er det netop de sammensatte stemmer, der taler i litteraturen. Livet blandt betonblokkene kræver faktisk netop en ekstremt fintfølende evne til at tilpasse sig den sociale situation: man må have mange masker parat, og mange sprog ikke mindst.

En del af værkerne kaster samtidig et kritisk blik på kulturen i de almene boligbyggerier, og flere af forfatterne deler erfaringer med vold i hjemmet og en kamp for at gøre op med hjemstavnens identitetskonstruktioner. Det tydeligste fællestræk er, at forfatterne i stor stil øser af egne erfaringer fra både opvækst og voksenliv i områderne. På den måde skriver de sig ind i samtidens store interesse for den såkaldte autofiktion, der blander selvbiografisk materiale og litterære former. Ud over Morten Pape, Yahya Hassan og Ahmad Mahmoud gælder det sociolog og journalist Aydin Soei, der er vokset op i Avedøre Stationsby og som i bogen Forsoning fortæller sin families historie, der kom til at bære præg af farens voldelige opførsel og psykiske ustabilitet. Den voldelige eller fraværende far møder man også hos Pape, Hassan og Mahmoud. I Sort land beskriver Mahmoud f.eks. de ”patriarkalske plastickonger”, der fører sig frem i storcentret, mens de derhjemme udsætter familien for voldelig og kontrollerende adfærd. Livet som familie i det sociale boligbyggeri bliver skildret fra moderens synspunkt i Hanne Højgaard Viemoses Helhedsplanen. Med både humor, selvironi og melankoli skildrer Viemose livet som forælder i Gellerups dagpengeland med alt hvad det indebærer af smitsom diarré, lægebesøg og skud i opgangen: Fortællerens hverdagserfaringer med to små børn i en boligblok er langt fra præget af helhed og overblik.. Titlen er en henvisning til Aarhus Kommunes plan for den igangværende omlægning af Gellerupparken, der skal åbnes mere mod byen. Den park, der blev bygget i starthalvfjerdserne som et rent boligområde, skal nu være multifunktionel og åbnes mod resten af Aarhus, hedder det i planen.

Men i den nye bølge af litteratur fra de udsatte boligområder er det ikke planlægningen, der er i fokus: her portrætteres stederne gennem det subjektive blik. Den store fortælling – den om samfundet og de sociale og arkitektoniske visioner – er dermed først og fremmest til stede som en spejling i den lille fortælling. I stedet for byplanlæggerens utopier om det gode liv skildrer bøgerne det levede liv og supplerer dermed visioner med vidnesbyrd og erfaring.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox