Inspirationsliste til MANIFEST!

Temaet for Kbh Læser 2018 er MANIFEST! Herunder en inspirationsliste over litterære værker, der relaterer sig til årets tema. Listen kan udvides i det uendelige, så send os gerne jeres lister og bud på litteratur, der forholder sig til temaet.

 

Skrivemanifester - poetikker 

Hvordan man bør udtrykke sig kunstnerisk er hovedemnet for mange af de klassiske manifester fra det 20. århundrede: det surrealistiske manifest, det dadaistiske manifest, det symbolistiske, OuLiPo osv., men hvordan fortolker den enkelte forfatter manifesterne og omsætter dem til skrift og bog? Mange forfattere skriver om det at skrive i konkret forstand, men man kan også stille sig selv spørgsmålet om hvorvidt enhver skrift egentlig er et nyt manifest: en ny fortolkning og genskrivning af de gamle - hvordan skriver forfatterne?

William S. Burroughs: The Naked Lunch

Dadaisterne havde allerede manifesteret cut-up teknikken i 1920’erne, men et af de værker der bragte denne litterære teknik ud til et bredere publikum var Naked Lunch skrevet af William S. Burroughs. Bogen tager udgangspunkt i perioden, hvor Burroughs var bosat i Tanger. Uden noget lineært plot, og drevet af de mange stoffer Burroughs indtog, kan den læses fuldstændig som man ønsker. Burroughs har skrevet tekst, klippet det op og stykket det sammen igen. Det giver en stærkt fragmentarisk fortælling som ikke desto mindre giver et indblik i den sindstilstand Burroughs var i, når han skrev. Bogen illustrerer, at romaner ikke behøver at have en lineær fortælling.

Hanne Ørstavik - Kaldet- Romanen

Hanne Ørstavik forsøger i Kaldet - Romanen at skrive fortællingen om sin farmors liv, der ville være missionær, men i stedet bliver mor til syv børn. Men skrivningen tager ikke fat, fortællingen stritter imod, og romanen bliver ikke skrevet. Kaldet - Romanen bevæger sig fra en livshistorie til at blive en udforskningen af fortællinger, umuligheden i at fortælle en andens historie og dét at skrive.

Georges Perec - Livet, en brugsanvisning

Den franske forfatter Georges Perec (f. 1936-82) var en del af den franske avantgarde bevægelse OuLiPo fra 60erne, der søgte at finde nye måder at skrive på ved at benytte sig af en række litterære benspænd. Dette kunne eksempelvis være lipogramer, palindromer, restriktioner på brugen af forskellige bogstaver (kun én vokal i et digt, udeladelse af en særlig vokal etc.) samt lister og matematiske systemer. Georges Perec udfolder denne måde at skrive på i sin Livet - en brugsanvisning, hvor der i 99 kapitler fortælles de mange livshistorier om alle beboerne i en boligblok ved hjælp af uendelige lister og opremsninger. Romanen er en udforskning af nye, legende og kreative måder at skrive på samt et manifest over skriften og fortællingens magt.

Charles Bukowski: Love is a Dog From Hell

Bukowski var en bitter, fordrukken, misogyn, ensom og hadefuld mand. Især hans poesi er blevet den ultimative manifestation af alle de klassiske troper omkring den lidende kunstner, der kun kan skabe under kummerlige forhold og påvirket af alkohol eller stoffer. I 1977 udkom digtsamlingen Love is a Dog From Hell. Digtene heri omhandler ensomhed, utilstrækkelighed, kærlighed, druk, kunst, litteratur, skrivekunsten og angsten for at fejle. Bogen står i dag som en stærk repræsentation af Bukowskis forfatterskab og en evig påmindelse om alkoholens destruktive sider.

Søren Ulrik Thomsen: Mit lys brænder

Første linje på bagsideteksten af Søren Ulrik Thomsens poetik Mit lys brænder fra 1985 lyder ’Dette er et manifest for en ny poesi’, og lægger dermed tonen an. Mit lys brænder er dog ikke en dogmatisk poetik eller en totalitær opskrift på den gode tekst i aristotelisk forstand, men nærmere en refleksion over en ny poesi samt et (idiosynkratisk) bud på, hvordan den kan placere sig i verden. Søren Ulrik Thomsen skriver i bogen, at den nye poesi ikke skal pålægges ismer, genrer, epiteter og andre tilføjelser: den er, og heri består dens værdi. I stedet for at beskrive verden og menneskelivet, beskriver den den verden og det menneskeliv, der er lige nu og her: som den skrivende forfatter og den læsende læsers krop. Poesien skal uden om fraværet, det transcendentale og utopien – store tanker og ideer - og i stedet ind i nærværet, forbundenheden og kropslighed. Men også: igennem nærværet at være til stede og ansvarlig i den verden, der leves i. Poesien er derfor politisk: dens nytte er at være nytteløs og subjektiv. Og denne subjektivitet er også virkeligheden; den enkeltes virkelighed, den anden kan spejle sig i. For litteraturen, for Søren Ulrik Thomsen, kan ikke tale på vegne af den anden, for den anden: ethvert menneske skal dø og må forholde sig alene til sin dødelighed og derfor også tage ansvar for sin dødelighed (livet) og formulere sig selv, men poesien kan pege på dette og opmuntre sin læser hertil. Poesien skal altså ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men at du skal gøre.

 

Fremtidsdystopier: 1984, The Hunger Games, Ready Player One.

Fremtidsdystopier har en lang tradition bag sig. Da George Orwell udgav 1984 var det mere end blot en fantasifuld fortælling om et fremtidssamfund med flyvende biler og skærme i alle hjem. 2. Verdenskrig var netop overstået og Den kolde krig var begyndt at rumle. Orwells roman er en manifestation af alle de værst tænkelige sider i et overvågningssamfund hvor intet længere er privat og hvor selv dine tanker er ejet af staten. Den er både et produkt af sin tid, og skræmmende relevant i dag, knap 70 år senere. I Hunger Games-trilogien af Suzanne Collins tager autoriteterne andre metoder i brug for at holde masserne nede. Her skabes et bestialsk gladiator-lignende reality program, der distraherer befolkningen fra det faktum, at de bliver holdt fanget under kummerlige forhold. Trilogien inddrager analogier til Irak-krigen, PTSD, og det stigende forbrug af skærme i det moderne samfund. Ernest Cline maler også et relativt dystert fremtidsbillede i sin roman Ready Player One. Her har flere krige, atombomber, energikriser, og adskillige vira udryddet store dele af befolkningen. Et stort online virtual reality spil har store dele af menneskeheden koblet op, og livet leves mere virtuelt end kødeligt. Fremtiden i denne bog er så deprimerende, at de fleste frivilligt vælger at leve et liv, der kun findes i en computer. Selvom de nævnte værker er forskellige i deres tilgang, og målgruppe, har de alle som mål at vække læseren op, inden det er for sent.

 

Anti-psykiatrisk manifest:

Den antipsykiatriske bevægelse blomstrede op i 1960’erne anført af blandt andet R. D. Laing, der lavede adskillige eksperimenter med alternative behandlingsmetoder til den medicinske. Han publicerede flere bøger der gennemgik hans metoder og resultater. Langsomt spredte denne tænkning sig til en større gruppe.

Ken Kesey: One Flew Over the Cuckoo’s Nest

Kesey arbejdede som portør på et psykiatrisk hospital, og han brød sig absolut ikke om det han så. Han baserede sin roman på de oplevelser han havde haft og hans opfattelse af psykiatrien som en destruktiv, fremfor helbredende, kraft. Kesey viede en stor del af sit liv til at tage stoffer, mest LSD, og rejste USA rundt med bussen Further, der var indrettet med psykedeliske malerier. De betragtede sig selv som modkultursbevægelse og var nært forbundne til Timothy Leary, der var stor fortaler for LSDs gavnlige effekter. Få bøger som One Flew Over the Cuckoo’s Nest har haft så stor indflydelse på hvordan psykisk sygdom og behandlingsmetoderne opfattes.

 

Livsstilsmanifester

Der er en stigende grad af individuelle livsstilsbehov, som kan underbygges med tekster, der bekræfter læseren i det rigtige i lige præcis deres livsstilsvalg.

Jonathan Safran Foer: Eating Animals

Udgangspunktet for Foers bog er at undersøge, hvorvidt han bør lade sin søn spise kød, eller om han bør indføre en vegetarisk livsstil som en del af opdragelsen. Bogen ender med at blive en diskussion af de etiske implikationer som slagtning og indtagelse af dyr indebærer. Ved at undersøge den amerikanske kød-industri kommer Foer til flere konklusioner omkring den måde menneskeheden behandler dyr på, og i forlængelse heraf hvordan vi behandler vores medmennesker. Selvom det ikke nødvendigvis var udgangspunktet for bogen, er den ikke desto mindre endt med at blive et manifest for vegetarismen.

 

Kønsmanifester:

Grayson Perry: The Descent of Man

Titlen på bogen henviser til Charles Darwins værk The Descent of Man and Selection in Relation to Sex. Kunstneren Grayson Perry, der også har det kvindelige alter-ego Claire, har nedfældet sin tanker om maskulinitet i det moderne samfund. Hans tanker cirkler omkring hvorledes vi kan forandre det daterede macho syn på manden, og dermed udvide definitionen for, hvad der betragtes som en mand. Bogen inkluderer et Manifesto for Men, og Perry agiterer for at et mere rummeligt maskulinitetsbegreb kan skabe bedre relationer og i sidste ende en højere grad af lykke. Det er også en vigtig pointe, at han anerkender sine egner problemer omkring stereotype tanker, og derfor netop skriver manifestet.

Three Guineas af Virginia Woolf

I tre kortere essays svarer Woolf på et spørgsmål om hvordan krig kan afværges ud fra et feministisk udgangspunkt. Woolf svar tager udgangspunkt i de strukturelle problemer, hun ser i sin samtid: manglen på arbejdende kvinder, uddannelse og patriarkalske strukturer, og formulerer et svar i form af en fond, der giver penge til de forskellige sager: bl.a. oprettelsen af en anden form for uddannelse med andre værdier. Værket er en manifest for kvinder, men også for mænd: det forsøger at udjævne strukturelle problemer for alle mennesker i et samfund og dermed formulere en pacifisme.

 

Den nyere danske litteratur og identiteter 

Litteraturen - som alt andet kunst - er politisk: den udbreder et syn på verden og menneskene gennem sine fortællinger. Dette passer især godt på mange nyere danske forfatterstemmer, der med deres romaner og digtsamlinger særligt arbejder med identitet og subjektivitet gennem en lang række mere eller mindre fast jeg’er - og da synes at formulere et nyt individ- og kunstmanifest.

Claus Beck-Nielsen arbejder i sine værker med identitet, køn og navne - et blik ud over forfatterens værker viser en lang række forskellige forfatter-Nielsen’er - Claus Beck-Nielsen (som blev erklæret død), Madame Nielsen, Søster Nielsen, Helge Bille Nielsen, firmaet Das Beckwerk og ‘bare’ Nielsen. I forfatterskabets mange værker kan spores en ny opfattelse af identiteter: som noget flydende og omskiftelig, hvor jeg’et i teksten og i verdenikke er et kontinuerligt og fastforankret jeg.

Andre nyere forfattere bruger deres forfatter-jeg på mere selvbiografisk facon. Hos så forskellige forfattere som Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof er der tilsyneladende ikke langt mellem den person, der står som forfatter til værket, og så den person, der taler. Digteren Yahya Hassan er næsten 1:1 med den person i digtsamlingen Yahya Hassan, der går fra institution og ungdomskriminalitet til forfatterskoleelev og offentlig person, ligesåvel som Asta Olivia Nordenhof gør det personlige offentligt (og politisk) med sit værk det nemme og det ensomme samt blog jegheddermitnavnmedversaler.

Anderledes går Helle Helle til jeg’et i sine værker. Dette burde skrives i nutid er plastret til med jeg’er og dette jeg’s famlende forsøg på at skabe en voksentilværelse med hjem og studie, men der er ikke nødvendigvis en lige linie mellem romanens hovedperson og ditto forfatter. Til gengæld er jeg’et fast og giver et levende og hyper-realistisk billede af en person og dennes verden.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox