Kbh læser flytter tidspunkt!

I sin mere end fem-årige levetid har Khb læser fundet sted om efteråret i ugen op til Bogforum. Fremover vil festivalen imidlertid løbe af stabelen i uge 10, hvilket betyder at den næste Kbh læser festival finder sted 1. – 7. marts 2014.

Når vi har valgt at flytte festivalen, er det blandt andet fordi, vi ikke vil trække på de mange arrangører, der i efteråret har travlt med at arrangere BogForum. Så selvom vi har oplevet mange fordele ved at ligge lige op til Bogforum, glæder vi os nu til at holde litteraturfestival i det tidlige forår, hvor vi helt sikkert kan nå endnu bredere ud med litteraturens glade budskab.

Men fordi vi ikke kan vente et helt år med at fejre litteraturen, holder vi en stor endags Kbh læser AMOK! event på Københavns Hovedbibliotek lørdag den 2. november 2013. Her skal vi fejre læsningen, læseglæden og læseoplevelserne. En række forfattere og kendte personer vil anbefale deres yndlingsbøger, fortælle om deres bedste og største læseoplevelser. Det bliver en event i læseglædens navn, og samtidig bliver det en kick-off event til festivalen i foråret 2014.

Vi glæder os meget til at byde alle velkommen til denne event!

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox