Nedslag i programmet: Kbh Læser i lokalområdet


Kbh læser er en byfestival, der spreder sig ud over hele København og omegn, og i de forskellige lokalområder er der mange litterære guldgruber at gå på opdagelse i.

 

Nørrebro og NV

På Nørrebro er der rig mulighed for at dykke ned i de litterærevækstlag. Man kan enten tage på Blågårdens Bibliotek og lave sit eget zine - sin egen lille tryksag man kan tage med hjem. Man kan også tage på Mayhem og blive lidt klogere på "Mycelium" og "hekseringe", og hvad det har med vækst at gøre! Eller man kan tage i Osramhuset til "Boghandel Skifter", som på festivalens sidste dag bliver lavet om til en stor boghandel og udgivelsesreception.

 

På det kunstnerdrevede spillested Mayhem i København NV, kan man til arrangementet ”Mycelium: Heksering #1” blive lidt klogere på Mycelium, der er en litterær, kunstnerisk og politisk bevægelse, som står i kontrast til det økonomiske vækstparadigme.

Hos Storrs Antikvariat på Ahlmannsgade på Nørrebro kan man til arrangementet ”Hvorfor arbejde?” være med til at undersøge en politisk kritik af arbejdet.

Du kan også tage i Ark Books i Møllegade til arrangementet "Accursed Growth" og høre hvordan Bataille, litteratur, økologi og feminisme kan hjælpe os med at skabe en vækst, vi kan bruge til noget!

Du kan tage på Blågårdens Bibliotek til arrangementet "Lav dit eget zine" enten fredag d. 3 eller lørdag d. 4 og deltage i en DIY-workshop, hvor man kan få lov at gå hjem med sin egen tryksag!

Eller man kan på festivalens sidste dag tage i Osramhuset i Valhalsgade til ”Boghandel, Skifter”, hvor Osramhuset laves om til en boghandel for en række mikroforlag, der på dagen vil udgive bøger, så det også bliver en stor udgivelsesreception.

 

Lav dit eget zine, Blågården

 

Vesterbro

På Vesterbro kan du komme og se en rollespilsperformance med både en konge og en shaman hos boghandleren Ræven og Pindsvinet. Du kan gå gennem Istedgade og være med til en kultursalon fra 1920erne eller en oplæsning om opvækst på Byens Forlag. Du kan være med til at undersøge bogbranchens vilkår, og hvad litteraturen kan sige om vækst på Husets Teater på Halmtorvet, eller du kan tage et smut for Glyptoteket og blive klogere på den smukke vinterhave.

 

Vær med til at undersøge en politisk kritik af arbejdet når 1920ernes kultursalon genopstår i en lejlighed i Istedgade til ”Litteratursalon #3”.

Kom med til debat om bogbranchens vilkår på Husets Teater på Halmtorvet under titlen "Litteraturens vilkår og rolle i samfundet".

På Byens Forlag i Istedgade kan du komme og høre Tomas Lagermand Lundme og Stinus Olsen læse op fra deres værker der omhandler opvækst til ”Oplæsning af Stinus Olesen og Tomas Lagermand Lundme”.

På Glyptoteket kan du komme med på historisk vandring i Vinterhaven med arkæologen Anne Marie Nielsen og museets gartner Inge Lindhardt, der vil fortælle om Vinterhaven og dens historie under arrangementet ”Kun i palmernes skygge”.

Du kan også besøge Ræven og Pindsvinet og se en rollespilsperformance af Maya Peitersen der undersøger menneskelig vækst, misvækst og forgrening.

 

glyptoteket

 

Amager

På Amager kan du hos Forlaget Gladiator i en baggård på Sturlasgade tage til "Debutantaften på Gladiator" og møde 3 spirende debutanter.

Du kan også svinge ned af Amagerbrogade og ind på den lille hyggelige café Amardillo, der både fredag d. 24/2 og onsdag d. 1/3 afholder "Blækværk" - et vækstlag for kreative sjæle der med stafet-princippet skiftes til at læse op eller performe.

Du kan også rulle forbi Islands Brygge bibliotek, der afholder "Kælderlæsninger", hvor du under biblioteket på Islands Brygge kan opleve Claus Ejners surrealistiske univers eller Maja Lindberg Schwaners fusioner mellem poesi og video. 

 

Gladiator, øksnehallen

 

 

Frederiksberg

På Frederiksberg kan du tage med til historiske vandringer i væksten!

Du kan både tage til arrangementet "Kan du tjene både Gud og mammon? - økonomisk vækst fra reformationen til i dag", eller du kan tage med til "Sapfo-foredrag ved Elisabeth Friis" og blive klogere på den antikke digter Sapfo, der, trods en levetid der ligger mere end tusind år tilbage i tiden, bliver ved med at fornys, når gamle digte dukker op.

 

 

Valby

I Valby er der flere arrangementer at gå i kast med under Kbh Læser.

Du kan sammen med læseklubberne på Valby Bibliotek tage med til en åben og fælles læseaften med temaet VÆKST under titlen ”MENNESKER + LITTERATUR = VÆKST?”.

Du kan tage til Poetry slam i Valby Kulturhus, hvor aftenens deltagere vil fortolke temaet VÆKST til arrangementet ”Poetry slam væbnet med vækst”.

eller du kan tage til storytelling på Vigerslev Bibliotek, hvor vækst-begreberne tages under kreativ og sproglig behandling, når storytellere og asfaltpoeter Marcus Rafael Gehrke og Jorgo Kapow vil fortælle historier om kvarteret Folehaven, og alle de vækster der udgør det: ”Storytelling: Kvarteret Folehaven som vækst-organisme(r)”.

 

poetry slam

 

Vanløse

Kultursationen Vanløse sætter under festivalen Kbh Læser fokus på temaet vækst og vækstens mange betydninger.

Både fredag d. 24/2, mandag d. 27/2 og torsdag d. 2/3 kan du deltage i arrangementet ”Hør ordene spire”, hvor du kan lytte til lydbidder fra bl.a. Forfatterspirerne vokse vildt i biblioteksrummet.

Du kan også komme til foredrag med aldersforsker Suresh Rattan, der vil diskutere hvordan vi forstår alder og tid til arrangementet "Tænkepause om alder v. Suresh Rattan".

 

Sydhavn

I Sydhavn kan du komme til arrangementet "Naturen i litteraturen - Højtlæsning blandt planter og ukrudt", hvor litteraturformidler Anja Brygmann vil læse udvalgte passager op fra tekster, der får dig til at mærke naturens vækstende magi!

 

Sydhavnens bibliotek

 

 

Brøndby Strand

I Kulturhuset Rheumhus i Brøndby Strand kan du komme til en omgang digterboksning til arrangementet "Ta' os på ordet", hvor to forfattere har 10 minutter hver til at bokse mod hinanden med deres tekstmaterialer.

 

digterboksning

 

Charlottenlund

I Charlottenlund kan du komme til "Litterær aften i Messiaskirkens Menighedshus", hvor Elisabeth Bergstrand-Poulsens forfatterskab vil være omdrejningspunktet; særligt med novellen "Heltemod" fra 1945 der giver et indblik i en piges udvikling og opvækst i et autoritært samfund. 

 

Herlev

I Herlev kan du tage med på togrejse i litteraturen, når Tine Høeg læser op fra debutromanen "Nye Rejsende" og når ph.d.-studerende Ander Møller vil gøre dig klogere på togrejsens spor i tid og rum i litteraturen. 

 

herlev bibliotek

 

Christianshavn

På Nordatlantens Brygge kan du komme til arrangementet "Min Grønlandske opvækst" hvor Iben Mondrup og Jessie Kleeman med udgangspunkt i deres egne barndomserfaringer vil diskutere det at vokse op i Grønland.

 

s6, fjeld af Iben Mondrup (ikke forfatterbillede)

 

Østerbro

Som optakt til festivalen kan du d. 23/2 komme til poesiaftenen "Fremmede stemmer" på Salonen Kulturcafé, hvor digtere, der både skriver på arabisk, dansk, kurdisk og tyrkisk, vil læse op fra deres værker.

 

fremmede stemmer

 

 

Indre by

I København K bugner det med litterære arrangementer under festivalen.

Her et et udpluk af de arrangementer, der foregår i indre by, og der er endnu flere, hvis du kigger i programmet.

Det kan betale sig at tage et smut forbi Politikens Boghal, Vartov, Johan Borups Højskole, Informations Forlag, Arbejdermuseet eller Kunstforeningen Gl. Strand hvor der vil være alt fra foredrag om Inger Christensens systemdigning, til hvordan samtidige forfattere forholder sig til deres opvækst i deres romaner. Bare på Hovedbiblioteket er der 40-50 forskellige arrangementer du kan give dig i kast med!

 

På Hovedbiblioteket kan du lørdag aften d. 24/2 tage til "Gin og Gender #8" der vil diskutere alt fra hårvækst til økonomisk vækst i et ligestillingsperspektiv.

Gin & gender1

 

Hvis man er til litterære klassikere byder De Litterære Selskaber på foredrag om klassikere som James Joyces Ulysses, Pontoppidans Lykke-Per eller Edgar Allan Poes Hop Frog, og med Den2Radio kan man høre Georg Metz og Frank Jensen tale om Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren.

Ved rådhuspladsen kan man også hoppe i Politikens Boghal og høre hvordan 5 forfattere hver har 15 minutter til at flette deres litteratur sammen med temaet VÆKST til arrangementet ”5x15 Vækst”.

På Johan Borups Højskole ved Frederiksholms Kanal kan man i de smukke gamle bygninger høre om romantrilogien Vækst under deres arrangement ”Vækst og Psyke”.

På Hovedbiblioteket kan man med Eksistensfilosofisk Akademi høre om økonomi og arbejde med udgangspunkt i Bataille til arrangementet med titlen: ”VÆKST – Bataille og den generelle økonomi”.

Eksistensfilosofisk Akademi

Du kan også tage til foredrag om Inger Christensens systemdigtning med lektor Tue Andersen Nexø hos Dagbladet Information på Store Kongensgade.

Eller på samme sted høre litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen rette opmærksomheden mod hedeskildringer fra Blicher, H.C Andersen, Aakjær, Peter Seeberg eller Ida Jessen, under arrangementet ”Hedetur – forfattere på heden”.

Du kan også opleve Josefine Klougart og Niels Henning Falk Jensby debutere som radiodramatikere live, når AKT1 gæster Arbejdermuseet med "AKT1 Radiodrama", og efterfølgende høre koncert med Mouritz/Hørslev.

på arbejdermuseet kan man også tage til arrangementet ”Karl Marx & Varm Kakao” hvor man kan høre Ronan de Calans historie Karl Marx’ Genfærd bliver læst højt.

På Tranquebar i Borgergade kan du overvære en dialog mellem Bo Heinmann og Jesper Jespersen der under titlen ”Farvel til den blinde tro på vækst”, vil problematisere det økonomiske vækstparadigme.

Bo Heimann_tranquebar-sh1

Hos Vartov kan du tage til oplæg og debat under titlen ”Sproget og det fremmede” hvor sproglige og politiske forandringer i 1930ernes Europa perspektiveres til nutidens Danmark og til spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til de sproglige og kulturelle forandringer, der sker omkring os.

vartov

På LGBT-biblioteket på strøget er opvækst temaet søndag d. 5 marts til arrangementet ”At vokse op som seksuel minoritet - belyst gennem litteraturen”.

LGBT Biblioteket

 

 

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox