Litterære tusser løber med Den Blå Abe

Lise Wesch og Jannik Knudsen fra Kultur Valby modtager ”Den Blå Abe 2015” for deres fotoudstilling ”Litterære tusser – skriften på kroppen” fra 2014, som de udstillede i 2014 under Kbh Læser.

I foråret 2014 spottede Kultur Valby en trend. På flere blogs verden over kan man læse om mennesker, der får sig en tatovering med et citat eller symbol hentet i litteraturens verden. Det fik bibliotekar Lise Wesch til at overveje, om denne trend også var nået til Danmark? Det besluttede hun sig for at undersøge, og resultatet blev fotoudstillingen ”Litterære tusser – skriften på kroppen”, som altså blev vist nførste gang blev vist i forbindelse med litteraturfestivalen.

Jeg så en interessant mulighed for litteraturformidling. Min tanke var, at hvis man vælger at få en tatovering med et udvalgt citat fra en udvalgt bog af en udvalgt forfatter, så må det gemme på en stor kærlighed til litteraturen eller en meget personlig historie. Den historie kan måske inspirere andre til at læse“, fortæller Lise Wesch fra Kultur Valby.

Langt over 100 ville være med

Hun allierede sig derfor med Jannik Knudsen, der er kommunikationsansvarlig i Kultur Valby, og sammen udviklede de et dialogprojekt, hvor første fase handlede om at spørge københavnerne, om der var nogen, der havde en litterær tatovering, som de havde lyst til at vise frem.

Vi fik langt over 100 henvendelser fra hele Danmark. Det var helt overvældende, men det betød selvfølgelig, at vi fik et godt grundlag til at udvælge folk med rigtige litterære tatoveringer. Vi endte med 21 mænd og kvinder, og det var det antal fotos, som vi havde plads til i udstillingen“, fortæller Jannik Knudsen, der også stod for at fotografere de udvalgte deltagere og deres tatovering.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox