Lone Hørslev: Vækst. Valby station. Evolution

pressefoto-5-Thomas-A

Foto: Thomas A

 

1.

Jeg har læst en bog

om livets udvikling, om fire milliarder års evolution. Det er svært at se sig selv i sådan en langtrukken fiktion. Mennesket som en flod der løber i et ældgammelt landskab. Og som bliver ved med at løbe MEDMINDRE vi selv sætter en stopper for festen – og det gør vi. Ja. Der er ikke længe til, jeg kan mærke det helt ind i mine knogler. En følelse af at være en del af noget større. To billeder: En myretue. En flod.

Det er sådan noget jeg tænker når jeg sidder her og kigger på Valby station. Det gør jeg hver dag. Og det elsker jeg. Jeg elsker når folk kommer løbende, når de SPRINGER ud ad bussen, og okser af sted med deres tasker. Det virker så effektivt og desperat.

En myre der hopper ind i et tog.
En vandpartikel, der følger strømmen.

 

2.

Jeg har hørt et program

i radioen om kunstig intelligens. Det er åbenbart kun et spørgsmål om halvanden generation før mennesket har udviklet en maskine, der er klogere end alle mennesker på jorden tilsammen. Det er den vej det går. En maskine. En maskine der vil rumme al viden, alt der nogensinde er tænkt og nogensinde vil blive tænkt. Alt sammen i denne her maskine. En maskine der ved alt, ser alt, altså i princippet en slags GUD. I programmet sagde de at det bliver spændende at se hvad sådan en maskine vil gøre med menneskerne. Frelse dem eller udslette dem, det bliver én af delene, sagde manden i radioen. Også dét sidder jeg og tænker på mens jeg holder øje med Valby station. Jeg tænker på hvad det overhovedet vil sige at blive frelst.

 

3.

Min søster fortalte om en mand

der gik i biografen hver eneste aften. Hver eneste aften og altid i biografens største sal, 1. Hver dag den samme film, samme sal. Indtil de skiftede filmen og hver aften tog han bussen hjem fra biografen igen klokken halv ni. Hver aften. Halv ni. Altid før filmen sluttede, den samme film igen og igen. Indimellem i månedsvis, indtil en ny kom på plakaten og hver aften lige uvidende om hvad filmen sluttede med.

Nogle gange tænker jeg at det er sådan jeg ønsker at leve: at løse billet til
en storslået fiktion hver eneste dag. Lige dele rutine og magi. Og heller ikke jeg ønsker at kende slutningen.


Lone Hørslev

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox