Maja Kronhøj Philip: FREDERIKSBERG LÆSER

Litteraturen på Frederiksberg er alt andet end konservativ

Af Maja Kronhøj Philip

Frederiksberg er et slaraffenland for den ældre del af befolkningen, der her boltrer sig i brede boulevarder, brugsvarer og boblende brut. Eller hvad? Kom med på en tur rundt i asfaltjunglens oaser og få et vué over alt det, Frederiksberg også er. Vi har her fundet et par af bydelens litterære hotspots.

Nedsænket i hjemlig hygge
I et peruviansk folkeventyr må en ræv forgæves jagte et kløgtigt pindsvin, der gang på gang illustrerer sin intellektuelle overlegenhed overfor ræven. Sådan forholder det sig ikke i kælderen på Vesterbrogade 176. Siden august 2015 har Ræven og Pindsvinet levet i forenelighed i den intime boghandel, der ledes af parret Adam Brones og Louise Sondej. Sammen fik de idéen for år tilbage som et brud med boghandlernes tendens til at lade legetøj og papirvarer vinde mere og mere indpas på hylderne. For Adam og Louise var det vigtigt endnu engang at sætte litteraturen i højsædet samtidig med, at de ønskede at eliminere den tidsbegrænsede litteratur:

“Jeg blev træt af i boghandler, at når bøger blev mere end et halvt år gamle, så forsvinder de. Så når der er gået et år, så er det fuldstændig håbløst. Og jeg har det sådan, at en god bog den forbliver god.” fortæller Adam mig. Han forklarer, at det nok var den idé, der blev startskuddet for butikken: “Det, jeg godt kunne tænke mig, var, at folk kunne gå herind og finde en bog, der var udkommet for ti år siden. I stedet for at de ældre bøger skulle ligge på forlagenes lager i papkasser, så skulle de stå på vores hylder. Og det gør de så. Man kan endda finde bøger, der er udsolgt fra forlaget. Men vi har dem så, fordi det er de sidste to-tre stykker”.

Adam må have haft næsen i mange støvede papkasser, for butikken bugner med de farverige omslag, der kigger frem alle vegne fra. De omkranser fint rummene, der mest af alt minder mig om en bibliofils dagligstue. Bag disken står et fuldautomatisk kaffeapparatur, der gør det muligt at slå sig ned på en af de henkastede skamler med sin kaffe og en bog. Lokalet indbyder til ro og fordybelse, hvilket Adam også mener, kunderne har taget til sig: “Der kommer folk, der bare hænger ud her, og det, synes jeg, er super hyggeligt. Der er tit folk, der tager en kop kaffe og sætter sig i lænestolen, især til vores arrangementer”. Adam peger i samme ombæring på en bløde gule stol, der står plantet i den modsatte ende af lokalet.

Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, hvordan den intime butik skulle have kapaciteten til de ugentlige arrangementer, som Adam fortæller mig om. Men som om han fornemmer min skepsis, peger han ud i rummet og fortsætter: “Dengang vi åbnede, brugte jeg lige et par timer på at sætte hjul på alle reolerne. Alle de her vogne kan køres ind i baglokalet, så vi kan sidde 30 mennesker fuldstændig frit herinde”. Herpå anbringer de så stole, sådan så scenen kan sættes for enten litteratur, film, musik eller noget helt tredje. Det særegne er og bliver den røde tråd, der navigeres efter: “Jeg tror, at det er sundere at læse bøger om folk, der måske ikke er ligesom mig og dig. For det er der, vi lærer den der empati. I udvekslingen. Det der med at spejle sig i sig selv, det lærer vi ikke så meget af, synes jeg”.

Formerne sprænges på KU.BE
Midt i Vesterbrogades larm og menneskemylder er det blevet tid til næste punkt på min tur, så jeg frigør min cykel og hopper udad mod ydre Frederiksberg. Det er blevet tid til at give KU.BE et visit, kulturhuset der dette forår kan fejre sit halvandet års fødselsdag. Selve huset sætter med sine 3800 m2 rammen for en række rum, der på en gang forener kultur, sundhed og bevægelse. Men selvom KU.BE som kulturhus står for at præsentere et bredt udsnit af kulturen, så er den originale litteraturformidling let at få øje på.

Man skal ikke befinde sig mange øjeblikke i huset, før man bemærker, hvordan vægge og spejle pletvis er dekoreret med små tekstbidder. Jeg bruger lang tid på at forsøge at læse de store hvide bagvendte bogstaver i elevatoren og får senere til mit møde med Christian Dalgas, eventkoordinator hos KU.BE, uddybet konceptet: “Sammen med biblioteket på Frederiksberg, som har satellit her i huset, har vi inkorporeret en hemmelig formidling, som man kan finde ude på toiletter og elevatorer rundt omkring. Sådan nogle små tekster. Man kigger ind i spejlet, bogstaverne står jo omvendt, men når man kigger ind i spejlet, så kan man se dem”. Han forklarer endvidere at teksterne ikke blot skal være dekorative, men også gerne skal fungere som reklame for husets bibliotek på 2. sal.

”Tanke”, som biblioteket er døbt, administreres dagligt af Frederiksberg Bibliotek, der jævnligt sørger for at opdatere samlingen. Det er tiltænkt som et sted, hvor litteraturen også kan være fysisk til stede, samtidig med det frigiver rum til de studerende, læsende eller det tilbagetrukne besøg. På samme måde har de involveret sig i KU.BE’s litteraturprofil, hvor de i samarbejde med stedet får stærke litteraturkoncepter op at stå. Senest har de kørt arrangementrækken ”Lang(b)ordsmiddag”, og Christian mener da også der er mulighed for, at Frederiksberg Bibliotek for fremtiden kommer til at facilitere en række af deres egne arrangementer i KU.BE. Der er i hvert fald fuld gang i støbeskeen:

”En af de største kulturrevolutioner er måske det, som bibliotekerne undergår og har undergået de sidste par år. De bliver ligesom udfordret på, hvordan de skal formidle og kuratere og ikke bare være og dokumentere. Så de rækker ud, de kigger efter nye partnere – og vi synes, det er en oplagt samarbejdspartner netop med det nye, der sker inden for biblioteksverdenen. Så jeg synes egentlig, det giver god mening.”

Kamma, Knud og alle de andre
Også AKT1, James Joyce Selskabet mfl. har med succes benyttet sig af muligheden for at hive forfattere ud til KU.BE. Christian understreger, at de allerede huser ganske mange forfattere, men for fremtiden påtænker at etablere et fastere format - og så ellers fortsat facilitere de gode samarbejder. Så er jeg vist klædt på med lune nyheder til atter at vende snuden ud i vinterkulden.

For nu er tiden kommet til Bakkehuset. En gammel kending fra dansk litteraturs historie. Ofte bundet op på de tidligere ejere Kamma og Knud Lyne Rahbeks, der i årene mellem 1802 og 1830 udgjorde rammerne for nogle af guldalderens mest prominente kunstnere og videnskabsfolk. Siden 1925 blevet drevet som et tidstypisk guld-
aldermuseum, hvor det står med møbler og udsmykninger fra dengang for at give et autentisk billede af tiden og kulturen. Her er skiftende særudstillinger, et romantisk haveanlæg og et nybygget orangeri med servering.

Jeg er her for at møde projektleder Sidsel Galatius, der hurtigt sætter mig ind i museets visioner for det gamle museum: ”Vi har haft et ønske om at udvide museums-
oplevelsen”, hvorfor husets arrangementer i dag tæller en lang række af forskellige arrangementer. Litteraturen er stadig deres absolutte kerneområde, og fungerer som en rød tråd, der binder forskellige kulturområder sammen. Fx har man af tre omgange kunnet opleve sangtekster fra henholdsvis C.V. Jørgensen, Morrissey og PJ Harvey blive behandlet som litterære værker.

”Vi arbejder på at løfte litteraturen derhen, hvor den bliver allemandseje. Så det ikke kun er romanen eller poesien, man kigger på som et litterært værk. Og et eller andet sted ville jeg også synes, det var sjovt at kigge på sms’en”, fortæller Sidsel om Bakkehusets litteraturtilgang. Endvidere fortsætter hun: ”Vi skal åbne litteraturbegrebet og snobbe lidt nedad”.

Sidsels ambitioner for museet er ikke til at tage fejl af; hun vil af-intellektualisere litteraturen. I hvert fald bare en smule. Hendes ønske er, at man skal kunne komme herned uden forudsætninger: “Man skal ikke nødvendigvis have gået på universitetet og have læst litteratur eller dansk eller vokset op med forældre, der læste højt for en. Man skal bare komme herned og være nysgerrig”.

Mens jeg går rundt i de små stuer på Bakkehuset med Sidsel, fornemmer jeg tydeligt hvordan jeg er trådt ind i en tidslomme. Men frem for at fordre nostalgi, fungerer stedet ideelt som litterært åndehul, for tekster i mange forskellige afskygninger. Litteraturen på Frederiksberg må siges at være alt andet end konservativ. 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox