Mandesaloner

Mandesaloner

mandesalon

Fænomenet med saloner i forskellige afskygninger har været på stærk fremmarch de seneste år; litterære saloner, kultursaloner eller slet og ret bare saloner. Formen kan både være uformel eller meget formel, men én ting er de alle: intime og med et stærkt fokus på det talte ord og den inkluderende stemning. Under Kbh Læser er der rig lejlighed til at dyrke litteratur i forskellige salonformater. På Vesterbro genopstår 1920’ernes kultursalon i en lejlighed. Et udvalg af forfattere og andre kulturpersonligheder læser op af udvalgte værker i en intim og hjemlig atmosfære. Den Romantiske Mand undersøges på godt og ondt af blandt andre forfatter og musiker Martin Hall, forfatter, dramatiker og billedkunstner Tomas Lagermand Lundme, digter og skuespiller Casper Sloth og filmkunstner Michael Søndergaard. Det er onsdag d. 3. marts kl. 19.00 på Istedgade nr. 84, 2. th. Mere info om arrangementet

Kritikersalonen er et andet bud. Mandag d. 29. februar kl. 17.00 indbyder Litteraturkritikernes Lav til salon på Hovedbiblioteket, hvor kandidaterne til Kritikerprisen for 2015, Dennis Gade Kofod, Hanne Højgaard Viemose og Ursula Andkjær Olsen vil læse op, mens Nanna Goul, Klaus Rothstein og Mai Misfeldt begrunder nomineringerne. Mere info om arrangementet

Er man til thesalon og Manden, som han udfolder sig hos Jane Austen, så er der afternoon tea på Perch’s Tea Room og foredrag om Jane Austens roman ”Fornuft og følelse”, når LOVEBOOKS inviterer torsdag d. 3. marts kl. 17.30. Mere info om arrangementet

Og vil man have nordisk salon, afholder Nordatlantens Brygge NordOrd med Kim Leine til en eftermiddagssamtale om mænd, dæmoner, drifter og krige. Der er lørdag d. 5. marts kl. 15.00. Mere info om arrangementet

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox