Manisk blog-amok!

SÅ SKAL DER BLOGGES AMOK!

Kbh Læser lancerer i dag en ny blog - tiltænkt skribenter, bloggere eller andre med pennen skruet rigtigt på.

Bloggen er for alle der har lyst til at give sit besyv med til dette års festival. På bloggen bliver der rig mulighed for at skrive, fotografere, lave en gif eller på anden måde sætte spot på litteraturen – under festivalen fra  d. 23. februar til d. 4. marts.

Bloggen er først og fremmest interesseret i at afdække årets festival, på alle leder og kanter. Men den skal også gerne kunne mere end det. Det er en blog der kan overtages af alle med noget på hjertet. Fra alle jer, til alle jer! Derfor har vi brug for læselystne skribenter til blogindlæg om; festivalen, litteratur eller hvad man nu finder interessant.

Find bloggen her!

 

For at blive en del af bloggen skal kontakten henvendes til:

Maja Kronhøj Philip, på mail: JM9P@kff.kk.dk eller telefon: 69174772. 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox