Marie Hauge Lykkegaard og Rasmus Lund Nielsen: København redigerer

Af Marie Hauge Lykkegaard og Rasmus Lund Nielsen

Prøv at tænk tilbage på sidste gang, du var helt opslugt af en bog. Du kunne ikke lægge den fra dig, fordi … ja, hvorfor egentlig?

Det er sjældent let at sætte ord på, hvad det er, der gør, at en bog ikke bare er god, men rigtig god.  Men det er blandt andet det, der er forlagsredaktørernes opgave; at gøre det gode endnu bedre. At gå ned i teksterne og hjælpe historierne på vej. Hjælpe med at forfine sproget og handlingen. Gøre karaktererne så troværdige som mulig. Og meget mere.

Hvordan gør man det – sådan helt konkret? Hvad gør en redaktør, når han eller hun arbejder med en tekst? Kan man håndgribeliggøre, hvad der foregår inde i maskinrummet, mens bøgerne befinder sig i det vakuum, der opstår fra færdigt manuskript til færdig bog?

Forfatterne gør selvfølgelig meget og får fortjent klapsalverne, når bogen er ude. Redaktørerne derimod får sjældent taletid, og taletid har de fortjent! For hvor var de gode bøger og de gode forfattere uden de gode redaktører?

Redaktøren er mere end et navn i takkelisten bagest i den færdige bog. Derfor har vi bedt to redaktører fra to af landets største forlag om at definere fem grundpiller i deres arbejde med skønlitteratur.

Kbh Redigerer er også en arrangementsrække under Kbh Læser 2018 om redigering af skønlitterære tekster. Læs mere i programoversigten.

Lene Wissing redigerer – et manifest 

Lene Wissing har læst Idéhistorie på Aarhus Universitet og Nordisk sprog og litteratur på Københavns Universitet. Hun begyndte på Borgens forlag som praktikant, redaktionsassistent og redaktør for især poesi og fransk litteratur. Siden var hun 14 år på Gyldendal som redaktør af dansk litteratur, og i dag arbejder hun i den skønlitterære redaktion på Lindhardt og Ringhof. 

1. DET ER FORFATTERENS DRØM

”I børne-tv i 70’erne løb Thomas Winding rundt i Frederiksberg Have sammen med en anden voksen forklædt som hund. De befandt sig inde i hundens drøm. Når Thomas Winding foreslog, at de skulle trille ned ad bakken, og hunden ikke gad, sagde Winding bare: Okay; det er din drøm. 

Redaktøren er med i forfatterens drøm, men det er kun forfatteren, der kan bestemme. 

2. REDAKTØREN VISER FORFATTEREN TEKSTEN IGENNEM EN ANDENS BEVIDSTHED

”Redaktørens kommentarer til et manuskript er det modsatte af et manifest. Det er åbne, klare spørgsmål, som skal demonstrere for forfatteren, hvordan teksten kan se ud i andres øjne, hvad der er tydeligt, og hvad der er utydeligt.”

3. REDAKTØREN ARBEJDER I ET VAKUUM

”En god tekst har et ubestemmeligt vakuum, der holder læseren fast. En tekst, der forklarer sig selv konstant, levner ingen plads til læseren og klarer sig fint uden hende eller ham. Redaktøren er en læser, der kan hjælpe forfatteren med at justere tekstens vakuum med sine spørgsmål, skrue op eller ned for det. Redaktøren læser en plastisk tekst, men den har sin egen formvilje og autoritet.” 

4. TEKSTEN ER FRAKTAL

 ”En god tekst består af gode sætninger. En, der har svært ved at sætte ord sammen, har tit svært ved at forme en fortælling eller et digt.”

5. REDAKTØREN ER KONVENTIONEL, MEN ÅBEN

”Redaktøren tilbyder forfatteren en læsning op imod konventionerne for genre og sprog, men er radikalt åben over for kvalificerede nydannelser.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Janne Breinholt Bak redigerer – et manifest

Janne Breinholt Bak er redaktør i Gyldendals skønlitterære redaktion. Hun har arbejdet i forlagsbranchen siden 1999, og som redaktør siden 2002. Først på Rosinante, derefter hos Peoples Press og siden 2006 altså på Gyldendal.

1. TANKERUMMET

”Mit manifest omhandler det, der for mig at se er grundpillerne i redaktør-forfattersamarbejdet. Indledningsvis etableres det, jeg kalder for et tankerum. Jeg indleder samarbejdet med at lægge min læsning af værket frem. Forfatteren skal vide, hvor jeg står henne, hvordan jeg forstår hendes eller hans værk. Uanset om forfatteren er enig eller uenig i min udlægning af værket, åbner den diskussion, vi har her i begyndelsen af det redaktionelle samarbejde, et tankerum – et åbent og tillidsfuldt rum, hvor forfatteren og jeg udveksler tanker om teksten.”

2. GULDKORNENE

”Jeg peger på, hvor i manuskriptet forfatteren yder sit allerbedste. Der er altid nogle gyldne, krystallinske punkter, hvor jeg kan se, hvad forfatteren er i stand til. Jeg peger disse guldkorn ud for at gøre forfatteren opmærksom på, hvilke evner hun eller han har. Forfattere er nogle af de mest ambitiøse – og kritiske – mennesker, jeg kender. De ønsker ofte at prøve kræfter med nye genrer eller udfordre deres talent til det yderste. Da jeg ofte læser med undervejs i forfatterens arbejdsproces, kan jeg nogle gange læse noget, som forfatteren selv oplever som en ’skitse’, og hvor jeg skærper min opmærksomhed på, hvor guldkornene lyser i teksten. Jeg er så heldig at have arbejdet sammen med nogle forfattere over mange år, og derfor kan jeg også pege på guldkorn fra deres tidligere værker, når jeg skal give dem troen på, at et nyt stort projekt kan forløses. På den måde kan forfatteren bruge mit fund af guldkorn som rettesnor fremad i skriveprocessen.”

3. MULIGHEDSRUMMET – HVAD NU HVIS?

”Jeg læser teksten flere gange i løbet af en redaktionsproces, og det gør, at der opstår et mulighedsrum, hvor jeg kan tænke med. Jeg kan eksempelvis spørge: ”Hvad ville der ske, hvis din hovedperson traf et andet valg, end det, der står i teksten lige nu?” Forfatteren kan så indvende, at det ikke er en mulighed af forskellige grunde. Pointen med mit hvad-nu-hvis er for mig ikke, at der nødvendigvis skal ændres noget i historien, men hvis forfatteren er gået i stå midtvejs, kan det være en god ide at tænke rundt om hovedpersonen, sproget, stilen og miljøet omkring. I et længerevarende skriveforløb oplever forfatteren ofte, at der er tusind veje at gå. Når jeg læser med undervejs, taler vi om, hvilke muligheder der kunne være forbundet med at gå nogle lidt andre veje. Jeg bruger hvad-nu-hvis-øvelsen til at gøre forfatteren mere bevidst om de valg, der er truffet, og se nye potentielle muligheder i værket.”

4. KVANTESPRING

”Der sker et større eller mindre kvantespring, hver gang en forfatter går i gang med et nyt projekt. Nogle bliver bedre til bestemte ting, nogle eksperimenterer med forskellige former og genrer fra værk til værk. Fælles for dem alle er dog, at de udfordrer sig selv til det yderste, og det er det, jeg mener med kvantespring. Forfatterne bliver ved med at afsøge nye muligheder, så de ikke bliver stående på samme sted. De udvikler deres sprog og deres evne til at fortælle historier og udvider dermed også deres mulighedsrum som forfattere.”

5. KONTINUITET

”De fire første grundpiller i manifestet får jeg særligt glæde af, når jeg har arbejdet sammen med forfatteren i flere år. Nogle forfattere har jeg fulgt i 15 år, og vi har haft de her samtaler om deres værker længe. Efterhånden ved jeg, hvordan de forskellige forfattere reagerer undervejs i skriveprocessen, og hvor meget de er i stand til at kæmpe med teksten. Hvem er kritisk over for materialet i begyndelsen, hvem får normalt en krise halvvejs, og hvem har brug for mentale omveje til at nå deres mål. Kontinuiteten i redaktør-forfattersamarbejdet er vigtig, fordi jeg med den kan gøre forfatterne opmærksomme på, hvad de kan bruge af erfaringer fra tidligere værker. Jeg kan forholde mig til deres samlede værk og til deres udvikling som forfatter. Det er noget af det mest berigende, synes jeg. At vi har samtaler i redaktionsprocessen, der både kaster lys tilbage mod tidligere værker og frem mod noget nyt.”

 

Simon Pasternak redigerer – et manifest

Simon Pasternak er redaktionschef for dansk skøn litteratur på Gyldendal. Han har arbejdet i forlagsbranchen i 20 år – med en enkelt pause, hvor han selv skrev bøger og filmmanuskripter.

1 - Der er ikke en måde at redigere på, men mange, for forfattere er forskellige.

2 - Redaktøren skal ikke finde svarene, men stille spørgsmålene. Forfatteren kender ikke sin tekst før sent i forløbet, og det gør du heller ikke.

3 - Man skal ikke låse projekter fast for tidligt. Lad teksten og tiden arbejde.

4 - Tag aldrig redaktionelle beslutninger på et møde. Man kan blive så inspireret på et møde, at man tror, man kan snakke sig til løsninger.

5 - Rewriting er lige så svært og langvarigt som writing. Teksten skal have tid.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox