Mette Kjær Ovesen: UNDER DEN RØDE FANE

Af Mette Kjær Ovesen, Arbejdermuseet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Rømersgade 22 ligger et hus, som både er og fortæller historie. I dag huser den fredede bygning Arbejdermuseet, engang husede den de selvsamme arbejdere, hvis liv og vilkår museet formidler. Her fik de rammerne for at for-
samles, diskutere politik – og feste. De funktioner har museet stadig.

På Arbejdermuseets facade vajer en rød fane, der vidner om arbejderbevægelsens mange års kampe for et retfærdigt og lige samfund. Der er stadig kampe at kæmpe, og i dag ser Arbejdermuseet det som sin opgave at aktualisere historien, så den bliver relevant for så mange mennesker som muligt.

Arbejdermuseet var den første forenings- og forsamlingsbygning i Nordeuropa. Indviet i 1879 og bygget af arbejderne til arbejderne som et folkets hus. Tømrer Laurits Andersen lagde i sin åbningstale vægt på, at huset skulle være åbent for alle foreninger uanset anskuelse og formål. Sådan er det også i dag, hvor kontrasterende stemmer forsat mødes her.

Et bibliotek og arkiv bliver til
Små tredive år forinden, i 1848, udkom Det Kommunistiske Manifest af Karl Marx og Friedrich Engels. Klassekampen var skudt i gang, og arbejdere begynde at forene sig. Det socialistiske verdenssamfund var målet, og i arbejdernes kamp for bedre vilkår stod oplysning og dannelse centralt. I foreningsarbejdet, såvel som i arbejdet med at oplyse de uuddannede arbejdere, skulle der viden til. På det grundlag oprettede arbejderbevægelsens hovedorganisation DsF (LO) og Socialdemokratisk Forbund (Socialdemokratiet) Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i 1909. I ledelsen sad blandt andre Thorvald Stauning.

Det kommunistiske manifest
I dag er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv en del af Arbejdermuseet. I bibliotekets samling finder man forskellige udgivelser og oversættelser af Det Kommunistiske Manifest, som vel nok er det mest læste stykke socialistiske litteratur i historien. Manifestet blev skrevet som et ideologisk program for Kommunisternes Forbund, det er inddelt i fire kapitler og afsluttes med følgende erklæring:

"Kommunister forsmår at skjule deres anskuelser og deres hensigter. De erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved, at hele den bestående samfundsordning styrtes med magt. Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletarerne kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde.

Proletarer i alle lande, foren jer!"

Diskussionsklub i Rømersgade
Med denne slutsalut var takten slået an. De internationale bånd mellem de socialistiske bevægelser var stærke, man organiserede sig i diskussionsklubber, og studie-kredse skød op. I 1886 stiftedes Diskussionsklubben Karl Marx på et møde i Socialdemokratisk Forbund, som afholdtes i Rømersgade 22. Klubben fungerede som en slags partiskole, men der var også plads til standpunkter, som var mere radikale end de officielle. Om klubben er det blevet sagt, at her fandt man som regel partiets mest uartige børn.

Ej blot til Oplysning
En inskription til arbejdernes hus i Rømersgade 22 kunne have lydt ’Ej blot til Oplysning’. Fællesskabet i foreningsarbejdet stod stærkt, og med foreningsbygningerne fik arbejderne et sted at samles. Fællessang var et fast indslag ved de sociale sammenkomster, og arbejderne fik deres egen sangbog i 1926. Foreningsbygningen har dannet ramme om en række festlige begivenheder. Ballerne var særligt populære, og på et tidspunkt følte man sig nødsaget til at sætte et skilt op i festsalen med teksten ”Forkert dans tillades ikke”. ”Forkert dans” betød dog blot, at man dansede mod uret.

Fællesskabets betydning i dag
Ligesom fanen stadig vajer for at fortælle historien og oplyse folket, er Arbejdermuseet også stadig rammen om fest og fællesskaber. Tiden kalder på foreningshusets samlende betydning for moderne fællesskaber. Biblioteket har blandt andet genoptaget traditionen med studiekredse, fællessang er igen ved at vinde fodslag, og Arbejdersangbogen synges fortsat. Københavnske familier mødes i Øl-Halle til fællesspisning ved langborde første onsdag i måneden, og til sidste års kulturnat løftede taget sig i festsalen, da unge som gamle indtog dansegulvet med tidens sammensatte dansetrin.

Arbejdermuseet ønsker fortsat at styrke viljen til et lige og retfærdigt samfund, og som en af diskussionsgrupperne i Karl Marx klubben udtrykte det, må de socialistiske teorier fortsat diskuteres: 

”Socialismen maa være evig ung, den maa stadig kunne befrugte Samfundet med sin Kraft, sin Begejstring. De socialistiske Teorier bør stadig diskuteres, stadig uddybes, saa at de kan blive et stedse klarere Udtryk for det sociale og økonomiske Livs Udvikling”

Huset er åbent for alle, og under Kbh Læser åbner
Arbejdermuseet bl.a. dørene for et ’Manifest Marathon’ under titlen 'Vi folder manifesternes faner ud' på festivalens første dag, hvor forskellige forfattere giver deres bud på tidens manifester.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox