Nedslag i programmet: Naturen kalder

 

…og den er ikke til at komme udenom. Hvor end du er på skalaen fra ”alle mine husplanter har begået selvmord” til ”jeg har pænt grønne fingre”, er der noget for dig under dette års Kbh Læser. Er du en mindre erfaren botaniker, eller ønsker du at møde dine medbotanikere, kan du være med til at dyrke og lære noget om naturen og dyrkning til arrangementet ’Det spirende forår – kom og dyrk med os!’ i Miljøpunkt Amager  Sundby Bibliotek 4. marts – både børn og voksne er velkomne. Du kan også tage forbi Sydhavnen Bibliotek under hele festivalperioden, hvor du kan donere eller bytte dig til frø i deres FrøLab.

 

Frølab2

 

Kbh Læser har, som navnet antyder, et vist fokus på hovedstadsområdet. Her bliver det grønne i høj grad prioriteret mere og mere i form af palmer på de nye pladser, fælleshaver og byhaver. Du kan endda også få et partnerskabstræ med Københavns kommune helt gratis - så længe du passer på det. Hvis du savner lidt ekstra grøn elegance, kan du kigge forbi Glyptoteket 26. februar og høre om Vinterhaven og dens historie til ’Kunst i palmernes skygge’. Vi vender naturligvis også blikket væk fra København, da flere danske forfattere har hørt den jyske natur kalde og været fascineret af den. Hør Erik Skyum-Nielsen tale om blandt andet H.C. Andersens, Aakjærs og Ida Jessens forhold til den jyske hede til ’Hedetur – forfattere på heden’ d. 1. marts hos Information.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox