Nedslag i programmet: Filosofiens manifester

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når den nye orden skal indstiftes, den gamle verden nedbrydes og den nye bygges på ruinerne heraf, må gamle tankemønstre også brydes, den herskende diskurs udfordres og de etablerede værdier omvurderes. Derfor har manifestet altid været nært knyttet til den filosofiske tænkning, enten som en ivrigt og måske direkte fjendtlig modstander, eller som en allieret imod konformitetens herskende tvang.

Dette reflekteres ikke mindst under dette års festival, hvor Studenterhuset, Jødisk Informationssamfund og Eksistensfilosofisk Akademi inviterer indenfor til et symposium om den hollandske filosof Spinoza (1632-1677), der gjorde gud lig naturen og derfor blev anklaget for ateisme. Han var ivrig fortaler for demokratiet i en tid,  hvor enevælden herskede, hvorfor arrangørerne præsenterer et spinozistisk manifest. Dette bliver efterfølgende sat til diskussion, refleksion og ikke mindst sat i forbindelse med den politiske tænkning efterfølgende, over Nietzsche til Deleuze med flere. Det sker på Studenterhuset den 27. februar kl. 15-17.

Er man ikke mæt af tanker, indtager Filosofisk Studenterkollokvium (FSK) Hovedbiblioteket d. 28. februar kl. 19-21. Her vil man kunne nyde et glas vin, alt imens man beruser filosofiens dybsindige afgrunde. FSK spørger: Hvilket udbytte kan der være i at læse en filosofisk tekst som et manifest – og hvad er prisen? Hvad nu hvis Hegels retsfilosofi, Nietzsches historiekritik eller Kierkegaards Gjentagelsen blev læst som (anti-)manifester? FSK er et studenterinitiativ  der startede i Århus i år 2000, og siden har spredt sig til blandt andet Københavns Universitet. Her afprøves de eksperimenterende tanker, hvorfor det ofte er her, den egentlige filosofiske nytænkning udfolder sig og finder næring.

Der er også mulighed for at dykke ned i den religiøse filosofi som manifest for det religiøse liv, når Terrapolis, Jødisk Informationscenter og NASIM sætter fokus på den symbiotiske tankeverden, der udfoldede sig frugtbart i middelalderen mellem den islamiske og jødiske filosofi. En periode der bød på gensidig anerkendelse og positivt samliv mellem jøder og muslimer. Hovedbiblioteket ligger hus til dette møde den 4. marts kl. 13-15.

Den samtidsfilosofiske vinkel på manifestet er også repræsenteret, når Mindspace, med filosofferne Brian Benjamin Hansen og Henrik Jøker Bjerre, tager livtag med det allestedsnærværende paradigme i den neoliberale tidsalder: HANDL! Kræver tiden, at der handles/købes, kræver den handling og i så fald hvilken!? Den hovedløse handling, viser det sig. Det finder sted den 27. februar kl. 18-20 på Københavns Hovedbibliotek.

Europa.Manifest! der er grundigt omtalt i nærværende avis, vil også interessere den indre filosof. De afholder sidste arrangement i rækken, hvor europæiske og danske filosoffer skriver et manifest for Europa. Disse manifester er endvidere samlet i en antologi, der udkommer til arrangementet den 25. februar kl. 15-17 på Københavns Hovedbibliotek. Naturens genkomst i litteraturen er også spejlet i dens genkomst i filosofien, hvilket Litteraturhuset sætter fokus på, når de spørger: “Hvordan er menneskelig handlekraft forbundet med botanisk liv og hvordan er sammenviklingen mellem plante- og menneskekroppe, og kan dette manifestere sig i idéen om en ontoSympati mellem arter?” Forfatter og billedkunstner Amalie Smith, forfatter Lise Haurum, professor Lars Tønder og gartner Livia Urban Haaland tillader sig at dvæle lidt længere ved ikke menneskelig handlekraft den 28. februar kl. 19-21.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox