Nina Faber findes

Nina Faber

Hun slår sine folder i et andet menneskes ansigt. Grimassen er genkendelig som en fiktion. Nina Faber, det skabende menneske, der former sin skæbne: Nina Faber suae quisque fortunae. I sin digtning har hun suget selve essensen ud af livet, ikke opholdt sig så meget ved det praktiske og konkrete, men derimod skrevet for sværmere og drømmere, for de risikovillige og idealisterne. Med Södergran har hun gået og stået på solen, og med Christensen har hun spist alfabetsuppe, brombær og abrikoser i Sommerfugledalen. Og den findes. For nyligt udgav hun en kronik med en sønderlemmende kritik af lyrikkens rolle i det moderne samfund og en anseelig bredside rettet imod et inkompetent anmelderkorps, der næppe ville genkende selv almene og fuldstændig basale lyriske referencer, om de så blev slået dem for panden. Om føje tid vil hun omsider selv bryde mange års digterisk tavshed og udkomme med Bosperus, en digtsamling der sammenfatter hendes indtryk fra sit ophold i Istanbul, hvor hjemve, dødsdrift og livstørst skildres suggererende og inderligt ifølge presseteksten. Som gammel bekendt fik jeg til opgave at sætte Nina i stævne i hendes kolonihavehus. Sikkert fordi jeg, modsat de fleste, ikke udelukkende kender hende igennem skriften. Det varer ikke længe før, vi kommer ind på lyrikkens rolle i det moderne samfund. Med småirriteret resignation konstaterer hun:

"Der er ingen tvivl om, at iscenesættelse nu om stunder er en hovedbestanddel af den rolle lyrikken kan spille. At være digter handler mere om at digte under spektakulære, evt. misundelsesværdige, eller spektakulært ikke-misundelsesværdige forhold end at producere noget, der faktisk er godt. Det er vigtigere med en digtsamling, mange har hørt om, end en som mange rent faktisk har læst. DET SÅ MAN MED YAHYA HASSAN & WOLLYPOP. DET VIL VI SE IGEN."

Hun kaster et længselsfuld blik ud af vinduet, der mødes af hendes ordnede have. Det veltrimmede blomsterbed synes at give næring til endnu et verbalt udbrud.

"Marketing er således blevet helt helt centralt. I flere årtier bestod marketing af ét menneske ved navn Rutger. Han var en festlig fyr, der markedsførte lidt om efteråret og var meget sydpå vinter og forår. Den går ikke længere."

Det er utvivlsomt rigtigt, at marketing fylder stadigt mere. Det gælder ikke kun på litteraturscenen. Overalt nedprioriteres kulturen, hvilket kan synes paradoksalt, da vi stadig fokuserer mere og mere på vores kulturelle og nationale identitet. Men kultur er tilsyneladende mest af alt småsteg (Norge) eller stegt flæsk og persillesovs (Danmark), vindfrikadeller i børnehaven og så videre, bemærker hun bryskt. Ikke 6512, Septemberlyran eller Egernsøvn. Åndelig føde serveres sjældent. Det viser sig ikke mindst i dagbladene, der nedprioriterer kulturstoffet, hvor anmeldelser af kunsten får mindre plads, og fastansatte anmeldere med mange års erfaring fyres til fordel for freelancere. Derfor er hendes forhold til anmelderstanden også noget ambivalent:

"Når anmelder-standen behandles stedmoderligt og med stor mistillid af deres redaktioner, går det lige i blodet på den måde, de skriver om lyrik på. Alle kommer ind under et liberalistisk overlevelses-princip, hvor det gælder om ikke at blive sorteret fra. Ligesom digtningens spektakulære tilblivelsesforhold bliver vigtigere end digtene bliver en kritikers selv-manifestering vigtigere end hans eventuelle lidenskab for poesi. Det fører muligvis til kortluntet underholdning, men måske skulle vi allesammen lige slappe lidt af og tage os sammen og være lidt mindre angste?"

En kritik rettet mod anmelderstanden, der anfægter deres konstante positionering og hang til selvrealisering, kan synes paradoksal, når den nu kommer fra et menneske, der i høj grad selv balancerer på grænsen imellem det fiktive og virkeligheden. Et menneske, der på forskellig vis har ladet sig skrive frem af eksempelvis Erlend Loe og som nu snart indtager scenen i en ny inkarnation på husets teater. Hun er i høj grad selv iscenesat.

"Teatret kan jeg godt lide, hvis der ellers er nogle flotte skuespillere med. Jeg synes ikke det gør noget, at skuespillere er flotte at se på. Det må siges, at jeg godt kan lide, at Morten Burian er med på scenen. Han er god, hele vejen rundt, hvis jeg må sige det på den måde. Om det bliver min historie de får lavet, det vil jo vise sig. Jeg er ikke blevet givet mange muligheder for at blande mig, jeg ville heller ikke vide, hvad jeg skulle blande mig med. Hvad skal man sige om sin egen historie? Jeg lever den jo, så må andre om at fortolke den. Men der skulle være fest bagefter, de holder nogle gode fester på Husets Teater, har jeg hørt. Og jeg trænger til at danse."

En pludselig eftertænksomhed sænker sig over hendes ansigt og erstattes af en slet skjult irritation. Hendes egen iscenesættelse og fiktive karakter målt op imod anmeldernes hang til selviscenesættelse igennem smag og strategisk positionering er for drøj en kost.

"Egentlig synes jeg, det er en meget negativ holdning at møde mig med. Sådan at så tvivl om min oprigtighed og realitet. Meget nedladende faktisk."

Det synes også rimeligt og en undskyldning er på plads. I disse postfaktuelle tider, hvor vi måler tingene op mod idiotiske begreber som den ”virkelige virkelighed”, må det være rimeligt at finde tilflugt i fiktive sværmerier og drømme. Det er vel ikke alt, der skal måles på, hvorvidt det bidrager til bruttonationalproduktet, og vel i særdeleshed ikke kultur, lyrik og teater bliver vi enige om. Hun tilføjer:

"Hvem er fiktiv og hvem er virkelig? I disse tider? Må jeg være her."

Hun foreslår, at vi afslutter samtalen med sex, men jeg afslår, da jeg for længst er holdt op med at dyrke sex med mine patienter. Hun finder soyamælken frem:

"Nå, godt det samme. Nu skal jeg fordre mit pindsvin”.


Iscenesættere: Jon Auring Grimm og Jens Albinus

STATUS: Nina Fabers eminente og længe savnede person optræder i stykket "Status" på Husets Teater, såvel et sted som en tilstand, hvori hjemve, dødsdrift og livstørst skildres suggererende og inderligt. Tammi Øst inkarnerer Nina Faber overfor Morten Burian og Jens Albinus instruerer. Fabers mange fans vil glæde sig over, at denne originale forfatter endelig indtager scenen – og er bedre end nogensinde!

HUSETS TEATER sætter ofte fokus på litteraturen og teksten. Naturligvis som en del af deres teaterproduktion, men også til særarrangementer så som CHEFENS BORD, hvor teaterchefen og relevante gæster samtaler om forestillingen, temaerne og forlægget. Derudover giver de nye scenekunstnere mulighed for at lave workshops og readings under titlen UNDERVEJS., ligesom de lægger hus til flere POP-UP EVENTS af litterær og musisk karakter i Underhuset, Husets bar.

Du kan møde Nina Faber på HUSETS TEATER d. 02.03.17 til arrangementet STATUS.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox