Nedslag i programmet: Opvækst

Selvom det er fælles for os alle sammen, at vi på en eller anden måde vokser op, så er det langt fra fælles under hvilke forudsætninger, vi vokser op. Nogle oplever særlige udfordringer fordi de på den ene eller anden måde ikke passer ind i de formler for opvækst, som samfundet tilbyder.

Litteraturen er et af de steder, der virkelig er i stand til på nuanceret vis at formidle disse individuelle erfaringer. Under Kbh Læser er der rig mulig for at blive klogere på sådanne erfaringer, bl.a. når tidsskriftet Marronage inviterer forfatter Lone Aburas ind på Hovedbiblioteket d. 27/2 for at læse op fra sin tekst "Det er jeg, der taler (Regnskabets time)", der undersøger, den racisme jeg’et møder i sin opvækst. Der er også mulighed for at blive klogere på det at vokse op som seksuel minoritet, når LGBT Biblioteket holder åbent hus d. 5/3 til arrangementet "At vokse op som seksuel minoritet - belyst gennem litteraturen" , og når forfatter Line Lybecker præsenterer sine bøger om unge, der vokser op med en anden seksualitet end den familie og venner tager for givet. Et individs opvækst kan også være underlagt præmissen, ’at man er blevet gjort en god gerning’, hvilket tidsskriftet Marronage undersøger nærmere d. 25/2 på Hovedbiblioteket med et oplæg om ”Transnational adoption som postkolonialt udtryk”.

Hvilken betydning har de konkrete rammer man vokser op under? Er der nogen konkrete rammer der har større betydning end andre? Sådanne spørgsmål kan man måske blive klogere på når BL - Danmarks Almene Boliger og Hovedbiblioteket d. 3/2 undersøger de almene boligområder Gellerupparken og Urbanplanen, der de seneste år er blevet sat på det litterære landkort med bl.a. værker af forfatterne Hanne Højgaard Viemose og Morten Pape.

Generelt er der mange meninger om hvordan, hvem og hvad der skal ’forme’ under opvæksten, og sammen med ATLAS Magasin spørger Suzanne Brøgger, om dannelsen kunne være en ny utopi, når vi søger løsninger på udfordringer som populisme og nyttetænkning: "Er dannelsen den nye utopi?" .

Det er ikke bare opvæksten der er en udvikling - men hele livet. Er denne bevægelse egentlig kun fremadskridende? Og kan vi overhovedet forstå livet kronologisk? Krononormativitet er et begreb, der netop udfordrer den lineære forståelse af livet; at der er bestemte tidspunkter i livet, man skal gøre bestemte ting på. Før eller siden vil alt og alle dog dø konstaterer aldersforsker Suesh Rattan på Kulturstationen Vanløse - hvor han vil holde oplæg om, hvordan livet ikke kan forstås så enkelt og lineært.

 

 

 





                                                                                                                                         MBH

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox