Poesi, musik og madrasser i Trinitatis Kirken

”Det er godt at klappe herinde”

Litteraturgudstjeneste93

 

Litteraturgudstjeneste991Madrasser på altergangen, stearinlys i stagerne for enden af bænkene og levende billeder projekteret op på alteret. Det er tirsdag aften under KBH Læser og Trinitatis kirken bag Rundetårn er åben for enhver interesseret tilhører, som har lyst til at høre musik   og poesi-oplæsning. Trinitatis Natkirke kaldes dette tiltag, hvor det sædvanligvis kun er musik, der er på programmet og dette har kørt siden 2008. Denne aften er musikken, som den kvindelige musikgruppe Gertz står for, akkompagneret af Victor Boy Lindholm, Rolf Sparre Johansson, Rasmus Riiskjær og ikke mindst Noa Kjærsgaard Hansen. Sjældent har jeg oplevet en kirke så fyldt som denne aften – alle madrasser på gulvene er optagede af enten siddende eller liggende mennesker og efterhånden som arrangementet skrider frem, optages flere og flere af rækkerne ligeså. Da Lindholm går i gang, mærkes det i hele kirken. Hans stemme gjalder igennem rummet og lyset bliver blandt andet kastet på hans hvide sneaks og kasket, imens han blandt andet læser sætningen ”what a time to be alive” op for hele rummet.

Litteraturgudstjeneste4Den næste oplæser er den netop aktuelle Sparre Johansson, hvis nye bog ”Begravelse” han valgte at læse op fra. I sneaks og træningstøj indtager han et stille og roligt oplæsningstempo og for tilhørerne er det tydeligt at han ”smager på ordene” under hans oplæsning, som man så fint siger. Herefter kom bandet Gertz på scenen og deres instrumenter var både bas og keyboards foruden deres sangstemmer. Det er 5 friske unge kvinder, og sjældent har jeg hørt en så kraftig bas i et rum og så ligefrem en kirke. Selvom man sidder på gulvet, kan man ligefrem mærke den brumme. Pludselig træder præsten ind på scenen og beder sammen med tilhørerne et fadervor. Alle rejser sig op og utallige tager imod tilbuddet om at komme op og drikke af et kar til altergang. Selv gik jeg op og ned mellem de af stearinlys oplyste bænke og indså hvor mange der rent faktisk var kommet ind i kirken. Overraskende mange. Det er en blanding af pensionister, midaldrende mænd og kvinder og ikke mindst et stort antal af studerende, som følger ganske opmærksomt med. Da bassens sidste brummen er færdig, træder Riiskjær ind for at læse op. Tidligere er han blevet udgivet i tidsskriftet ”Slagtryk” og dybt koncentreret læste han op fra hans små hvide sedler. Kjærsgaard Hansen blev den sidste digter på scenen og med sine skægstubbe begynder han at læse op af uddrag af hans værker. Pludselig er han færdig og præsten står endnu en gang på scenen. ”Herren er nådig og barmhjertig” siger præsten i sin afrunding af aftenen og flere tilhørere går lige lidt ekstra rundt i kirken, før de træder ud på de københavnske gader. Konceptet var helt bestemt lykkedes og denne tilhører er ikke bleg for at gå i kirke igen på sådan en hverdagsaften, hvis musik og litteratur er forenet i en vis form for samhørighed.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox