Reportage: En eftermiddag i litterært selskab på Hovedbiblioteket

af Ann-Kristine Hald

7I Danmark er der efterhånden flere litterære selskaber og tirsdag eftermiddag var flere af dem at finde på Hovedbiblioteket i Krystalgade. Udover de fremmødte selskaber findes der et for både Sophus Claussen og Karen Blixen og den første taler på stolen var professor Mikkel Bruun Zangenberg, der blev præsenteret af formanden for Det Danske James Joyce Selskab Anders Buch Kristensen. Til hverdag er Zangenberg professor ved universitetet i Kent, men har tidligere skrevet om Joyce i sin universitetstid og hans fokus i dagens foredrag lå på den mandlige karakter hos Joyce. Han startede med oplæsning af et uddrag fra “A Portrait of the Artist as a Young Man”, som sammen med andre små uddrag var blevet uddelt til publikum på bordene. Joyce arbejder bestemt ikke kun med en type af mænd, hvilket kan ses gennem hans forfatterskab, hvor førnævnte uddrag beskæftiger sig med en ung mand, som er præget af skyldfølelsen og storhedsvanvid, et uddrag fra ”The Dubliners”, i hvilket man får indblik i de paralyserede tilværelser og ikke mindst en introduktion af den bedste slags til dem, som ikke på forhånd kendte det store værk ”Ulysses”. Passionen for Joyce og hans forfatterskab skinnede igennem hos både foredragsholder og flere tilhørere og der var noget for både en novice og en kender af Joyce.

6Fra “Selskabet Bellman i Danmark” var Søren Sørensen på talerstolen, som i øvrigt har udgivet bøger om netop Bellman. Nøgleordet for hans foredrag var ”faderkærlighed” og vise, hvordan værker af Bellman ”hylder mandfolks fantastiske formåen”, som det så fint blev formuleret. Flere af Bellmans digte kan karakteriseres som værende faderdigte, men hvor moren også er tænkt med. Et andet centralt tema i foredraget var den ømhed, som mænd kan udvise for både børn, udkårne og mødre. Digtene, som Bellman sendte til sin udkårne før de blev gift, er ganske særlige og i hans forfatterskab er mange desuden signeret som ”blandt mine børn”, ”med min dreng på armen” eller lignende. En af de oversættelser, der foreligger på dansk, er af H.C. Andersen og Sørensen pointerede, at den bestemt ikke altid var så nøjagtig. Alt i alt en nøjagtig introduktion til et mindre kendt forfatterskab på dansk grund, hvor en vis interesse blev vakt hos denne tilhører.

3Professor Henk van der Liet kom på talerstolen dernæst for at snakke om Drachmann. Tilhørerne rykkede ind i et andet lokale på dette tidspunkt, hvor forfriskninger blev sat frem i form af lidt spiseligt og forskellige drikke til ganen. De fleste danskere kender Drachmann for sangen ”Vi elsker vort land”, som ifølge van der Liet ikke er det eneste digt, der er sat musik til af Drachmann. Hvor der til foredraget om Joyce blev lagt vægt på de mandlige karakterer, blev fokus her Drachmann selv som type. Drachmann nåede at være gift 3 gange og hans store kærlighed til kvinder kan desuden ses i mængden af breve, som han skrev gennem livet. En elskerinde kunne nemt modtage breve fra ham 3-4 gange dagligt, da han havde en buddreng til hjælp. En effektiv skribent må man sige og han debuterede i 1882 som både lyriker og novelleforfatter. Inden hans død i 1908 formåede han at skrive 60 bøger, 7-900 artikler og 14.000 breve. Fuldt ud forståeligt at van der Liet beskrev ham som opslidt og desværre nåede han ikke at modtage en Nobel (Kipling overhalede ham i 1907). Til spørgsmålet om hvorfor man skulle beskæftige sig med Drachmann i dag, var van der Liets svar, at Drachmann var en moderne mand, der var ”ustandselig undervejs til et eller andet”. Tydeligvis var Drachmann en folkekær forfatter og van der Liet påviste da også, at hans forfatterskab endnu i dag er interessant at begive sig ud i, hvad enten man er Drachmann-kender eller nybegynder.

4Efter en aflysning og en pause på en times tid fortsatte arrangementerne på Hovedbiblioteket, hvor formanden Torben Carlsen for Det Danske Edgar Allan Poe Selskab havde fundet værket ”Arthur Gordon Pyms Hændelser” frem. Før oplæsningen startede Carlsen med at fortælle om Poe og hans andre værker. Poe blev født i 1809 og efter han blev forældreløs som 2-årig, endte han hos familien Allan, hvor faren havde en stilling som handelsmand. Igennem ham fik han tidligt et kendskab til søen, hvilket kan ses i blandt historien om Arthur Gorden, som netop foregår på et skib. Noget særligt, som sker i denne roman, der i øvrigt er den eneste fuldendte fra Poes’ hånd, er, at hans karakter rent faktisk møder sin bagmand i bogen, der arbejder som redaktør på et tidsskrift i Richmond. Carlsen læste op fra et af de mest kendte afsnit i bogen, kapitel 10, med en sådan entusiasme til at man som tilhører bagefter mest af alt havde lyst til at få fat i bogen og læse videre med det samme. Carlsen fortalte desuden, at der foreligger en form for fortsættelse af Jules Verne med titlen ”Le Sphinx des Glaces” (dansk: Is Sfinksen) og at der vil komme endnu et Poe-arrangement i april i Literaturhaus på Nørrebro.

5Den næste forfatter i fokus blev Henrik Pontoppidan, hvor Esther Kielberg, som er cand.phil. og medlem af Pontoppidan Selskabet, ville fortælle om de mange forskellige mænd i Pontoppidans forfatterskab, som har mange forskellige karaktertræk. Pontoppidan, som levede fra 1857-1943, var særlig kendt for sine ”små romaner eller store noveller”, som Kielberg beskrev dem som. En af hendes centrale pointer om Pontoppidan var hvordan præstationslyst i hans værker kunne lede til forfængelighed og selv var Pontoppidan meget præstationslysten som ung ifølge hans selvbiografi. Kvinderollen i hans bøger ændredes desuden efterhånden og fra at iagttage kvinder som ”hyler op”, som han skrev i et brev til Brandes, bliver kvinden til en karakter med sund sans, der er generøs og stabil. I værket ”De dødes rige”, som blev nyudgivet i 2014, men som oprindelig blev udgivet i form af fem bind fra 1912-1916, hedder en af hovedpersonerne Jytte og Kielberg beskrev hende som en enkel kvinde, hvis ”indre beskrives som var det en mand.” En afsluttende bemærkning handlede om det bedst kendte værk ”Lykke-Per”, som ”man skal læse hvert 5.år – ellers bliver man et dårligt menneske.”

2Dagens sidste arrangement fra De litterære selskabers hånd handlede om Haruki Murakami, hvilket Johan Rosdahl, som er formand for Pontoppidan selskabet, stod for. Lyset blev dæmpet og et powerpoint tonede frem for første gang denne eftermiddag. Her kunne man følge med i citater undervejs og se billeder af de vestlige litterære forfattere, som Murakamis forfatterskab er inspireret af. Foredraget tog blandt andet udgangspunkt i den litterære genre magisk realisme, som både Borges, Marquez og Allende arbejder med på internationalt plan, og Rosdahl fortalte om genren i dansk kontekst, hvor både Høeg, Blixen, Åge Madsen og Ramsland blev præsenteret som værende skribenter indenfor genren. Rosdahl vendte dernæst tilbage til Murakami og hans værker, hvor ”Mænd uden Kvinder” er den seneste på dansk. Udover at Murakami har 1flere vestlige, litterære forbilleder, så er der også en vis brug af sangtitler fra The Beatles. ”Norwegian Wood”, ”Drive my car” og ”Yesterday” for blot at nævne et par eksempler. Musik er noget ganske særligt i hans værker og Rosdahl kaldte det for værende ”nogle gange pinligt tydelig”. Ifølge Rosdahl er verden uafsluttet i Murakamis livsanskuelse og selvom denne eftermiddag kom til ende med dette foredrag, så kan man med absolut fordel dykke ned i hans forfatterskab, hvor litterære referencer og drømme er uendelige.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox