Tak for en fantastisk Kbh Læser festival!

Den 1.-7.marts løb den 6. udgave af Kbh Læser af stablen. I år var festivalens tema kroppen i litteraturen og det åbnede op for en perlerække af spændende arrangementer. Festivalen bød fx på:

Saunagus, flydende fortællinger og poetisk croquis.

Sissel-Jo Gazan, Kaspar Colling Nielsen og Anders Lund Madsen.

Badeanstalter, cafeer og S/M klub.

Og meget meget mere …

Med de mange scener, forfattere og over 6000 oplevelseshungrende bogorme, var forårsluften fyldt med boblende entusiasme og læseglæde. Succesen var til at føle på, og vi har været overvældede over den opmærksomhed der endnu engang har været omkring vores læselystfestival. Både fra publikum og fra de mange samarbejdspartnere – uden jer ville litteraturen ikke få det samme liv.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox