Tine Stevnhoved: TROEN PÅ TECH

Af Tine Stevnhoved

Facebook, fake news, Tinder dates, Netflix, googling og gadgets. Vi lever i en tid, hvor teknologi er allesteds-nærværende. Teknologier der spiser vores tid, sluger opmærksomheden, effektiviserer ved at automatisere, styrker netværket og udfordrer de personlige relationer. Måske. Tænk over det. Hvordan synes vi selv det går? 

En teknologisk forbundet verden

Siden opfindelsen af den elektriske telegraf har visioner om en forbundet verden været en del af fortællingen om samfundets udvikling. Mange af visionerne handler om tid; om hurtige forbindelser og global samtidighed. Om fremskridt, acceleration og eksponentiel udvikling; en anden verden, et nyt i morgen.

Futuristerne hyldede i deres manifest fra 1909 ”den evige, allestedsnærværende fart” og teknologiens voldsomme, nærmest destruktive forandringskraft. Men der er også mere prosaiske udsagn, som telegrammet fra præsident Buchanan til dronning Victoria da verdens første transatlantiske kabel forbandt det europæiske og amerikanske kontinent: ”May the Atlantic telelgraph, under the blessing of Heaven, prove to be a bond of perpetual peace and friendship between the kindred nations”.  

Teknologi er et værktøj til at forandre verden og tech-manifestet et bud på, hvordan vores liv bedst udfoldes i en teknologisk verden. Samfundsvisioner om modernitet, rationalisme og civilisationens fremskridt; men også om forbindelser til en verden bagom horisonten, veje til noget større og dragende ukendt.

”I come from cyberspace the new home of mind. On behalf of the future, I ask you of the past to leave us alone. You are not welcome among us. You have no sovereignty where we gather.”

I 1996 brød forfatter og internet pioneer John Perry Barlow med den gamle verden i manifestet 'A Declaration of the Independence of Cyberspace'. Her proklameres Cyberspace som et uafhængigt og kropsløst fællesskab. En tilstand hævet over regulering, politisk og økonomisk: dårskaber som kun hører til i en verden af kød og stål. Cyberspace var et globalt og åndeligt fællesskab med lige adgang for alle.

Enough is enough!

Verden er i dag en anden. Online radikalisering, hackerangreb, identitetstyveri, magtcentralisering og ekkokamre sætter i dag oftest dagsordenen i den digitale sfære og skaber bekymring blandt politikere og borgere.

Fra midten af halvfemserne hørtes kritiske røster fra nettets aktivister. ”We must defend our own privacy if we expect to have any” proklamerede Eric Hughes i A Cypherpunk's Manifesto og refererede til, hvordan mennesket historisk altid har udviklet metoder til fremme af privatliv. Fra sagte hvisken og en dør der lukkes til kuverter med dobbelt fór og hemmelige håndtegn. Den praksis ville Hughes digitalisere.

Men at ændre adfærd er ikke nemt. Særligt hvis de værktøjer og systemer, vi bruger, manipulerer os og skaber falske behov. ”These are not neutral tools. They are part of a system designed to keep us hooked”. Siden Tristan Harris i 2015 skrev manifestet 'Technology is hijacking our minds' har han skabt en bred bevægelse af kritiske røster som kræver en teknologi, hvor mennesket og brugerens behov kommer før markedets interesser. 2017 efterlod mange af os med en stigende fornemmelse af desillusion. Vi troede og drømte om en verden med lige adgang. En verden hvor teknologien frisatte os; ikke et system, hvor vi endte med selv at være produktet.

Lad os genstarte nettet

2018 kalder på nye fortællinger. Det starter med følgende tankeeksperiment: Forestil dig muligheden for at genopfinde nettet, at starte på ny, men med afsæt i fortidens tech-visioner og mere end 100 års erfaring. Hvilke værdier blev glemt, hvad er værd at holde fast i og hvilke fejltrin skal ikke gentages.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox