Udstilling af Lorenzo Sandovals værk 'Broken Parliament'

Tidsskriftet Marronage udstiller det modulære værk Broken Parliament (2016) af Lorenzo Sandoval og et udvalg af bøger i Københavns Hovedbiblioteks foyer. Bøgerne bidrager på forskellig vis kritisk til vestens og i særdeleshed Danmarks historiske fortrængning af kolonitiden. Bibliotekets besøgende inviteres til at indtage modulerne og gå på opdagelse i Marronages litteraturliste samt låne bøger med hjem.


Værket Broken Parliament er et modulært display bestående af sammenklappelige taburetter og bænke samt neoprenflag. Mønstret på modulerne imiterer marmor, og Sandoval har lånt sin maleteknik fra imitation af marmor på papir, hvor man lader malingen flyde ovenpå vand. De abstrakte motiver mimer opløsningen af fælles symboler og nationale fortællinger. Sandoval ønsker med værket at skildre de institutionelle strukturer for et parlament: en platform for folkets stemmer. Men hvem er folket? Hvem er “vi”, og hvordan kan dette “vi” initiere en proces af selvinstitutionalisering.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox