Nedslag i programmet: Workshops

Ind til flere arrangementer inviterer til åbne workshops, hvor der er rig mulighed for at få skabertrangen til at gro, samt dele og udveksle grønt og viden.

DIY-workshops
Hvis du selv skriver eller har en lille drøm om at blive forlægger, så stik hovedet forbi Blågårdens Bibliotek d. 3. eller 4. marts, hvor man kan komme forbi til arrangementet Lav dit eget zine – magasin – med hjælp fra en erfaren zine-udgiver, papirfolder og DIY-forlægger. BIBLIOTEKET Rentemestervej byder også indenfor d. 5. marts til Bogmageri i litteraturværkstedet. Medbring egne skitser, tryk, notater, børnetegninger eller andet i papirform og få inspiration til at samle dit arbejde og give det et lækkert udtryk.

 

Lav dit eget zine, Blågården

 

Del grønt og viden
Hvis du er vild med at dele og udveksle viden og erfaringer, og samtidig har hang til plantevækst, så tag forbi Sydhavnen Bibliotek, som under hele festivalen huser et Frølab. Her kan man donere nogle ekstra plantefrø, der alligevel ligger og samler støv i en skuffe, og samtidig låne nogle nye frø med hjem, for der er allerede andre, der har doneret en masse spændende frø.

 

 AE

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox