Rikke Oberlin Flarup

Rikke Oberlin Flarup fra Arkiv for Detaljer anbefaler et manifest til Kbh Læser, der i 2018 har temaet: Manifest!

Med hele #metoo-kampagnen er der kommet et større og bredere fokus på de udfordringer kvinder i hele verden møder i deres hverdag, og ’We should all be feminists’ af Chimamanda Ngozi Adichie er i den forbindelse meget samfundsrelevant netop nu. ’We should all be feminists’ er et essay baseret på en TED Talk som Adichie gav i 2012. Essayet kommer med et bud på, hvad feminisme i det 21. århundrede kan være og peger på mange af de fordomme ordet feminisme i sig selv fremprovokerer, fx. at feminister er sure, mandehadende og uden humor. Den tager også nogle af spørgsmål op, der ofte bliver stillet, når snakken falder på feminisme:”Some people ask: “Why the word feminist? Why not just say you are a believer in human rights, or something like that?” Because that would be dishonest. Feminism is, of course, part of human rights in general – but to choose to use the vague expression human rights is to deny the specific and particular problem of gender.” 
Adichie skriver flere steder med glimt i øjet, fx i indledningen, hvor hun forklarer hvilken slags feminist, hun besluttede sig for a være.

‘We should all be feminists’ har også den fordel, at det kan læses på en formiddag.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox