Hvem skal vinde Politikens Litteraturpris 2013?


Det virker måske, som om der er lang tid til marts, hvor vores næste festival finder sted, men hos Kbh Læser er vi allerede nu igang med forberedelserne. Der kommer til at ske mange fantastiske, nye ting i år, og et af vores nye initiativer er Kbh Læser-læsegrupper.

I år samarbejder vi med Politiken om deres nystiftede litteraturpris. Derfor har vi oprettet en helt særlig læsegruppe på Hovedbiblioteket i København, som skal være med til at nominere en bog til næste års litteraturpris.

Derudover opretter vi en læsegruppe, der skal dykke ned i noget af den litteratur, der relaterer sig til årets tema: kroppen. Læsegruppen har fokus på den uregerlige krop i litteraturhistorien, lige fra Frankenstein til Hunter S. Thompsons syretrip i Las Vegas.

Læs mere om tilmelding og om grupperne nedenfor.


Hvem skal have Politikens Litteraturpris 2013?

Første gang 10. september. Derefter den anden tirsdag i måneden frem til januar.
Frem til nytår læser vi gode romaner fra 2013, som vi plukker ud blandt årets udgivelser. Læsegruppen slutter af med at deltage i nomineringen af en forfatter til Politikens store litteraturpris på 250.000 kr. De øvrige kandidater til prisen udpeges af Politikens boganmeldere.Som deltager i læseklubben får du mulighed for at følge årets største og mest bemærkelsesværdige bøger på nært hold. Du får gratis adgang til forfattermøder med de nominerede, når de optræder i Politikens Hus under festivalen Kbh Læser den 1.-7. marts 2014.

Læseliste:

Til første gang læser vi Hassan Preisler: Brun mands byrde (2013)

Den fulde litteraturliste offentliggøres på www.bibliotek.kk.dk den 2. september. Slettes

Bogstøtte er Annette Matthiesen, festivalleder for Kbh Læser.Bemærk: Tilmelding på [email protected] senest den 5. september. 


Litteraturens uregerlige kroppe

Første gang 15. oktober. Herefter 3. tirsdag i måneden frem til marts.
Læsegruppen varmer op til Litteraturfestivalen Kbh Læser 2014, der har kroppen som tema. Kroppen er uregerlig, uforudsigelig og ikke altid til at stole på. Vi fokuserer på den uregerlige krop i litteraturen og på kroppens betydning for mennesket – både i gamle klassikere og i den nyere kropslitteratur.
Læseliste:
  • Mary Shelley: Frankenstein (1818, orig. engelsk)
  • Franz Kafka: Forvandlingen (1915, orig. tysk)
  • Jean Paulhan: O’s historie (1954, orig. fransk)
  • Hunter S. Thompson: Frygt og lede i Las Vegas (1971, orig. amerikansk)
  • Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster (2011, dansk)
Læsegruppen er selvkørende og introduceres af Mads Kjeldgaard, Kbh Læser. Tilmelding sker på [email protected]