Jon Auring Grimm

Jon Auring Grimm (her i selskab med statuen Trold, der vejrer kristenblod, sirlig opstilling i forhaven) fra Eksistensfilosofisk Akademi og Kbh læser anbefaler i anledning af den forestående festival med temaet MANIFEST Nietzsches ANTIKRIST:

Nietzsches Antikrist er ikke decideret et manifest, men det er et kampskrift. Han slutter det ligefrem af med 7. sentenser kaldet lov mod kristendommen, hvori han harcelerer imod den lastefulde modnatur. Men er det ikke lige lovligt stramt den dag i dag at harcelere således mod kristendommen. Kirken nyder vel ikke samme magt som dengang, da Nietzsche kaldte til kamp mod modnaturen og måske er den ligefrem trådt i mere humanistiske og tilforladelige gevandter siden da.

Hvorfor er det så at man skal læse Nietzsche. Jo, hvis man beskæftiger sig med religionskritik i dag, er den ofte domineret af nyrationalistisk ateisme, da der ofte udviser en ret overfladisk forståelse for de eksistentielle aspekter af trosspørgsmålet. Det gør Nietzsche (og for så vidt Camus, Sartre, Bataille bl.a.) ikke, hvorfor der er en anden eksistentiel tyngde i hans kritik. Men måske vigtigere endnu, da Nietzsche erklærer gud død (i Der tolle mensch), konstaterer han egentlig, at det skøre menneske/budbringeren er kommet for tidligt og at det ikke er tilstrækkeligt at erklære gud død. Nej du, vi er gudemordere og også guder går i forrådnelse. Andetsteds hedder det at gud gemmer sig i grammatikken. Og netop dette aspekt af Nietzsches tænkning er relevant i dag, hvor vi nok i noget udstrækning har afskaffet gud, men hvor det tillige skrives ind i regeringsgrundlaget, at vi er et kristent land, og at det i flæng på begge fløje konstateres, at vi er kulturkristne. Naturligvis kan vi ikke løbe fra at det danske samfund er præget af det kristne arvegods, men det er ingen neutral udmelding at privilegere det normative udsagn, at vi er kulturkristne. Det er at fremdrage nogle særlige træk ved vores historiske arv og tage dem til indtægt for den særligt (ofte) danske samfundsudvikling. Den banale konstatering bliver med andre ord (ofte) et politisk redskab, hvor med vi kan distancere os fra andre kulturer. Når det kulturkristne bliver knyttet sammen med vores samfundsudvikling på den led og tages til indtægt for de mange fremskridt i det danske samfund, ignorerer man således villigt at de nationalkonservative kristne ofte var de argeste modstander af de mange fremskridt og frihedsrettigheder som siden broderer deres bryst som prydsmærker. Næ du, nok er vi kulturkristne, men vi er også kulturkulturradikale, kulturbønder, kultursocialdemokrater, kulturhundehoveder og kulturhængerøve.

Hvis kristendommen sejrede i Danmark var det igennem en stadig afmatning af sig selv. Nu ser vi bevægelser, der under det kulturkristne banner søger at opildne dette særligt danske igen, og det er sandelig en god anledning til at genlæse Nietzsche.

Thi gud! Hön gemmer sig i grammatikken.

Eksistensfilosofisk Akademi afholder Salon på Onsdag under titlen BAG SPEJLET. Her kommer Jon og Stine blandt andet omkring Nietzsche, Schopenhauer og Kierkegaard. Se mere her:

Salon #2: Bag Spejlet – Refleksioner over identitet

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyhederne fra os direkte i din mailbox